FØR KAMPEN: Der er guldfeber i Rungsted, og det er efterhånden mere end forståeligt.
Erik Hjalmarssons mandskab leverede en perfekt udebanekamp i Vojens søndag eftermiddag og spillede kampen “fremad” hele vejen. Stærkt offensivt spil i begyndelsen og ingen panik, da sønderjyderne fik reduceret til 1-2 i tredje periode.
Rungsted synes at finde melodien, når det gælder for øjeblikket, og endnu engang fik vi et bevis på, at nordsjællændernes tre angrebskæder skiftes til at levere varen.
I søndags var det tredjekæden med Nikolaj Krag-Christensen, Frederik Høeg og ikke mindst Rasmus Andersson, der leverede varen offensivt.
Men man skal heller ikke glemme, at Rungsteds defensiv nærmest sad perfekt i hele kampen. Man lod ikke sønderjyderne komme dybt ned i zonen og disciplinen var med få undtagelser perfekt.
Så nu er øvelsen for Rungsted i virkeligheden at holde intensiteten og koncentrationen, når en fyldt hjemmebane tager imod i aften 20:30.
For der er næppe tvivl om, at det bliver en sammenbidt SønderjyskE-hold, der kommer på isen i aften.
Sønderjyderne smed en 3-1-føring i første kamp og blev kørt baglæns i anden kamp, hvor alle syntes at savne den koncentration og intensitet, der har kendetegnet holdet hele sæsonen.
Der er næppe heller tvivl om, at Mario Simioni kraftigt overvejer at skifte rundt i kæderne. Phil Marinaccio har eksempelvis ikke haft sine bedste dage på kontoret i de to første finaler, og man kunne sagtens forestille sig, at han vil være en del af en omstilling.
Vigtigst for SønderjyskE er dog, at koncentrationen i egen zone skærpes.
SKADER/KARANTÆNER: Begge hold holder sig stadig intakte, og kampene har været uden ballade og store fysiske bataljer.
DET FORVENTER VI: En kamp, hvor vi skal vente lang tid på et første og måske afgørende mål. Vi forudser en tæt, taktisk affære, som SønderjyskE vil forsøge at spille ud fra en tæt defensiv.
PROFILERNE: Nikolaj Rosenthal er god for mål for øjeblikket og skal knapt bruge en chance før han scorer. Ham skal sønderjyderne virkelig passe på. Hos SønderjyskE dukkede Steffen Frank op, da det så værst ud i kvartfinalen mod Rødovre. Måske igen denne gang?