Mighty Bulls får forstærkning i backlinjen fra norske Vålerenga

Rødovre Mighty Bulls forstærker sig med øjeblikkelig virkning og siger goddag til den 26-årige svenske back Oskar Matushkin.

Han kommer til Vestegnen fra den norske klub Vålerenga efter et ønske mere istid. Den norske klub og Matushkin skilles i bedste forståelse, lyder det på Vålerengas hjemmeside.  

Oskar Matushkin havde to vældig gode sæsoner ved "polarcirkel-holdet" fra Narvik, hvor han i grundspillet lavede henholdsvis 41 og 37 point. Skiftet til Vålerenga kom som en naturlig forlængelse af de to flotte sæsoner. 

Matushkin er vokset op i Sverige og er opvokset i stærke klubber som Luleå og Björklöven. Som senior har han inden sit "eventyr" i Norge spillet mest i HockeyEttan. 

Han præsenteres således af Rødovre.

- Oskar er en offensivt stærk og skøjteløbsstærk back, som i sidste sæson leverede næsten ét point pr. kamp i den norske liga. Han bringer både fart, spilforståelse og offensive kvaliteter med sig til Rødovre.
Oskar Matushkin ser selv frem til opholdet i Rødovre og udtaler:

"Jeg glæder mig meget til at tage Rødovre Mighty Bulls’ trøje på og spille foran fansene. Jeg har hørt rigtig godt om klubben gennem tidligere holdkammerater som Lukas og Anton. Det bliver spændende at komme til Danmark og spille ishockey – vi ses snart!”

EN SPILLEDAGS KARANTÆNE til Jacob Schmidt-Svejstrup, Sønderjyske Ishockey Følgende dommere er klar til Metal Final4