Kampen mellem Aalborg og Frederikshavn trækker folk i Gigantium Isarena

Det kan ikke undgå at blive dramatisk i aften, når Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks tørner sammen. 

En tidlig styrkeprøve mellem de to ishockeygiganter i nord, der også plejer at trække mange mennesker på lægterne.

Der er allerede over 4000 billetter "ude i rullet" og Aalborgs billet- og marketingansvarlig Thomas Simonsen forventer mere salg her i sidste øjeblik.

- Folk er sultne, restriktionerne er ovre og mon ikke vi bliver mindst 4300 tilskuere på lægterne i aften. Vi glæder os helt vildt til lokalbraget i aften, siger han her et par timer før matchen. 

- Jeg var lidt bekymret for, hvad der ville ske, når folk i så lang tid ikke kunne komme i hallen, men de har holdt ved, og det er vi selvfølgelig glade og taknemmelige for. Nu kan vi forhåbentlig betale dem tilbage med nogle gode oplevelser, siger Aalborg-direktør Lars Laursen til Nordjyske før det store slag i aften. 

Begge hold er stadig uden pointtab i de første få kampe i sæsonen. 


Rødovre vandt drama mod Herning på egen is KIM LYKKESKOV HYLDES før kampen i aften i Vojens