Cheftræneren har overvundet sin sygdom

Siden sæsonstarten har Herlevs cheftræner Patric Wener været fraværende på grund af sygdom.

Det har været Erik Vikström, der har haft overtaget chefhvervet med Filip Faurholm som assistent, men nu er Patric Wener altså tilbage - heldigvis - efter overstået sygdom. 

Det skriver Herlev Eagles på sin Facebook-side, hvor følgende meddeles.

Efter fire måneders kamp mod den mest forfærdelige sygdom, kan vi nu stolt løfte sløret for, at Patric Wener er tilbage! Lige siden nyheden om Patrics sygdom, har vi glædet os til igen at have ham tilbage. Patric overtager styringen som Head Coach og Erik Vikström bliver hans assistent, ligesom det var ment fra start.
Derudover skal der lyde en kæmpe stor tak til Filip Faurholm for hans rolle som assistent de seneste måneder. Tak for din altid store indsats og passion!

Patric udtaler således:

"Four months of hard battles are over. The surgeries and treatments went well. Now I can focus on living a normal life again and live with my biggest passion - ice hockey and Herlev Eagles. See you all in Ørneborgen!"

 


Tirkkonen skuffet over sine spilleres indsats lørdag aften OPTAKT: Esbjerg Energy-Rødovre Mighty Bulls