Den store back er en af mange Herning-spillere, der er skiftet til White Hawks de seneste sæsoner

Frederikshavn som by har det hele - og lidt til - siger Patrick Madsen i et interview i Kanal Frederikshavn, hvor han fortæller, at han har fundet sig godt til rette i det nordjyske allerede.

Madsen er en af ni spillere med fortid i Herning, der i de seneste 10 år har taget turen helt til nord, skriver Kanal Frederikshavn. Frederik Andersen, Lasse Sandgaard, Lasse Lassen, Georg Sørensen, Mads Larsen, Kristoffer Astorp Lauridsen, Joachim Linnet og Mathias Mølgaard. Lauridsen, Linnet og Lassen er senere vendt tilbage, men tendensen er, at mange herningensere tilsyneladende finder lykken i nord.

- Jeg er positivt overrasket over Frederikshavn. Jeg forventede ikke meget størrelsen taget i betragtning, men der er alt, man skal bruge og mere til, siger Patrick Madsen til Kanal Frederikshavn - og glæder sig i øvrigt over en god start og udtagelsen til "Ugens Hold" i Metal Ligaen i går. 

- Det er selvfølgelig dejligt, at der bliver lagt positivt mærke til en, og roserne tager jeg bestemt også til mig. Jeg mener dog endnu ikke, at vi har set mit topniveau her i White Hawks-trøjen, men kampen i Herlev var bestemt godkendt, vurderer Patrick Madsen.


Aalborg vandt herligt lokalopgør med slutspilsatmosfære Lasse Lassen er klar for Herning i aften