Esbjerg fremtvang kamp syv tirsdag aften og tager altså nu den korte bustur til Odense i morgen. Sommerferie eller semifinale. Alt er på spil. Det var naturligvis en tilfreds Philip Larsen, der gjorde status efter kampen tirsdag, hvor Esbjerg havde vundet 5-1 og dermed trukket serien ud så langt som det overhovedet er muligt.
- Det var fedt at se et par mål på vores konto. Vi har haft lidt "stolpe ud" i den her serie. Forhåbentlig kan målene tage vægten lidt af vores skuldre, så folk kan spille lidt mere frit, sagde han til Metalligaen.tv.
Esbjerg-træner Jason Jaspers havde rystet rundt på kæderne for at få en eller anden form for effekt efter søndagens skuffende indsats i Odense.
- Det var udmærket. Nu har vi jo haft vores faste et stykke tid, men når det hele ikke rigtig kører og det bliver lidt for stift, er det ok at ryste posen engang imellem. Fedt, at det gav pote og at vi kunne fremtvinge en kamp syv, lød det.
- Selvfølgelig leverer vi noget, vi kan bygge videre på i dag (tirsdag), men der er stadig plads til forbedringer. Jeg tør ikke spå om noget, men håber vi går ud den rigtige vej, lød det fra Philip Larsen.
Der er kampstart 19:30 i Spar Nord Arena i morgen.