Efter en sæson i Hockeyettan drøner Rafnsson nu tilbage til dansk ishockey

Rødovre Mighty Bulls forstærker sig med den 22-årige wing Philip Rafnsson, der i de seneste sæsoner har spillet for Herlev Eagles.

I denne sæson har han lavet 15 point for Huddinge i Hockeyettan. Et hold, der er endt i hverken op- eller nedrykningsspil efter grundspillets 38 kampe og derfor er der altså frit slag for Rafnsson i den sidste del af sæsonen. 

Rødovre præsenterer ham således: 

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Philip Rafnsson, som bliver en del af spillertruppen resten af sæsonen ✍️
Efter skaderne til Anders Biel og Mathias Hansen har det været vigtigt for os at tilføre yderligere kvalitet og bredde til offensiven.

Derfor er vi meget tilfredse med at kunne byde Philip velkommen i Holger Danske Arena

Philip har tidligere repræsenteret Danmark på U-landsholdsniveau og har erfaring fra både Odense og Herlev. Senest kommer han fra en stærk sæson i Huddinge i den svenske Hockeyettan, hvor han har markeret sig positivt.

Philip Rafnsson siger:
"Jeg er glad for at kunne sige, at jeg spiller for Rødovre Mighty Bulls. Jeg kommer ind på et spændende tidspunkt, hvor slutspillet venter, og jeg er klar til at give alt for holdet."

Med sin fart, fysik og intensitet får vi en spiller, der trives i de tætte kampe og kan gøre en forskel, når det virkelig gælder

CASPER STOCKFISCH ny coach i Frederikshavn White Hawks OPTAKT: Aalborg Pirates-Herning Blue Fox