Victoria Royals overlader angriberen til Vestegnen

Rødovre har fået sikker forstærkning sæsonen ud. Philip Schultz bliver nemlig hos Mighty Bulls indtil Metal Ligaen er ovre. Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor "forlængelsen" med Schultz præsenteres således:

I starten af september vendte Phillip Schultz hjem til Rødovre Mighty Bulls på en midlertidig kontrakt, mens den canadiske WHL-liga har været nedlukket grundet corona-epidemien.

Schultz har spillet for Victoria Royals de seneste to sæsoner - i sidste sæson som kaptajn - og skulle planmæssigt have været tilbage i denne sæson også til sit sidste år i den canadiske juniorliga.

Nu har WHL for nogle dage siden offentliggjort planerne om at starte op igen og spille en forkortet sæson, men det bliver uden den 20-årige danske forward, der resten af sæsonen fortsat tørner ud for Mighty Bulls.

Schultz er kommet rigtig godt ind på holdet og har leveret godt til både træning og i kamp - blandt andet med 22 point, 10 mål og 12 assister -, så vi er glade for, at han har ønsket at fortætte i Rødovre sæsonen ud.


STREAM: Herlev Eagles-Rungsted Seier Capital STREAM: Aalborg Pirates-Herning Blue Fox