En sand hockeyopvisning kickstartede Aalborg Pirates kvartfinaleserie mod Esbjerg Energy, der blev spillet baglæns ud af Sparekassen Danmark Isarena i en til tider hårdt spillet kamp.

Aalborg Pirates – Esbjerg Energy 6-1 (2-0, 4-0, 0-1)

Aalborg Pirates tog første stik i semifinaleserien mod Esbjerg med en storsejr på 6-1 i en kamp, der var afgjort allerede midtvejs i kampen. 

Og næsten inden øllet i de mange Pirates fans ølkrus knap nok havde forladt hanen, kunne hjemmeholdets fans juble og skåle for en drømmestart.

Uret viste 55 sekunder, da Troy Lajeunesse køligt satte pucken op i hjørnet. Esbjerg forsøgte at svare igen et minut senere, men Georg Sørensen var vaks ved landgangen og nægtede Esbjerg at trænge ind på piratskibet. At Esbjerg havde valgt at sætte sejl i en mulig orkan, måtte de hurtigt konstatere. For i tiden 4.09 bragte hjemmeholdet sig foran 2-0.

Målet blev sat sikkert ind af Anthon Eriksson, på flot forarbejde af Joonas Niemelä. Nede med to mål, virkede de gulblusede vestjyder lidt rystede.

Deres spil virkede flere gange lidt låst og de havde svært ved at spille sig afgørende igennem på aalborgensernes blueline og det var hjemmeholdet, der sad tungt på de første 20 minutter. Og endnu tungere på anden periode, skulle det vise sig. 

Aalborg overlevede et par undertalsminutter og i tiden 25.10 var det så vestjyderne, der måtte i undertal. Rasmus Bjerrum fik to minutter for Hooking. Aalborg i Powerplay igen og her var det kun marginaler der gjorde, at de ikke bragte sig foran 3-0.

Begge hold spillede fuldtallig igen, men kampen havde fået en lidt anden dimension, hvor den var præget af en masse fysiske dueller og eftertacklinger overalt på banen. Lidt over halvvejs i perioden var kampbilledet det samme.

Pirates i fuld kontrol og dominans. At det fysiske aspekt i spillet havde fået et nøk opad, kunne ses i tiden 28.59, da gæsternes finske back Juuso Walli crosscheckede Darien Craighead i hovedregionen. Dette takserede kampens hoveddommer korrekt til en Game Misconduct.

Piraterne var nu i syv minutters overtal og havde en stor mulighed for at lukke kampen med et par scoringer. Og der faldt en scoring til aalborgenserne. En snedig puck fra Tobias Ladehoff blev rettet af af Patrick Bjorkstrand. 3-0 til Pirates og man var stadig i overtal.

Med 1.34 igen af udvisningen satte Troy Lajeunesse, med perfekt timet hjælp fra Darien Craighead og Patrick Bjorkstrand, sidste blad på en flot kombination og mere eller mindre lukkede kampen til stillingen 4-0. Esbjerg havde intet at komme med og var overmatchet på stort set alle parametre.

Aalborg fortsatte dominansen og i tiden 37.51 udbyggede Darien Craighead ydmygelsen af vestjyderne, med sin første scoring i kampen til stillingen 5-0.

Når Esbjerg Energy så samtidig fortsatte med at tage håbløse udvisninger, så takkede piraterne for det ved at blive ved med at putte pucken i nettet. En storspillende Oliver Kiljunen ville deltage i målfesten og lukkede en vild anden periode af med scoring til 6-0.

Kampbilledet var dog ganske uændret i tredje periode foran 3005 tilskuere. Det var Pirates i total dominans og til tider agerede Esbjergs keeper skydetelt. Med små 10 minutter igen af kampen kom der lidt mere ro på kampen og set i lyset af, at kampen var afgjort, var det et naturligt udfald.

Med seks minutter igen af perioden fik gæsterne pyntet lidt på kampens resultat med en reducering til 6-1. Målet sat ind af Grayson Downing på en fin lille kropsfinte. Perioden sluttede med to Pirates udvisninger og en enkelt til Esbjerg men stillingen forblev uændret. Aftens kamp gav måske en indikation på, at denne kvartfinaleserie ville blive hård i alle aspekter.


Målorgie i Odense: Bulldogs vandt vild slutspilspremiere med 7-5 SLUTSPILSAFTEN PÅ METALLIGAEN.TV - Start 18:30 i Odense