Den kommende Rungsted-forward har brugt tid på bøgerne under Coronakrisen

André Pison har ikke ligget stille i offseason trods de begrænsede muligheder for at træne på is - og til dels også udenfor isen. Den kommende Rungsted-angriber har nemlig brugt tiden til at afslutte sin uddannelse, siger han i et interview med sin nye klubs hjemmeside. 

- Jeg har faktisk haft travlt under offseason. Jeg er for nylig blevet uddannet finansøkonom, så jeg har brugt en del tid på at læse op. Udover det arbejder jeg med forskellige ting ved siden af ishockey. Træningen har jeg holdt ved lige som alle andre off season. Denne gang har jeg dog været nød til at være kreativ og investere i lidt hjemmevægte, siger André Pison til klubbens hjemmeside. 

Han arbejder som mange andre spillere herhjemme med landsholdets fysiske træner Martin Thimm i løbet af sommeren, hvor Pison, der er Rødovre-mand, altså nu er i Rungsted, hvor han skal tørne ud for Rødovres klassiske rivaler.

- Det der vægtede mest for mig, var at der bød sig en meget interessant mulighed som jeg ikke havde lyst til at takke nej til. Rungsted har ligget i top over flere sæsoner nu, og deres setup er ultra professionelt. Noget som jeg har ledt efter siden jeg kom hjem fra USA, siger Pison, der ikke kan huske, hvornår han senest har haft sine skøjter på.

- Det er altid lidt specielt at starte et nyt sted, men jeg kender nogle af spillerne og ellers har jeg spillet mod dem alle, så det skal nok gå hurtigt med at få sig vænnet til en gruppe holdkammerater. Som alle andre steder jeg har været, så bliver 24 nye ansigter hurtigt til 24 brødre, lyder det fra den kommende Rungsted-spiller. 


Så mange imports - i procent - har de europæiske ishockeyligaer Kabanov: Vi har et regnskab, der skal afsluttes