Efter 177 kampe i Metal Ligaen hedder det nu HockeyEttan for den danske fighter

Philip Rafnsson har tidligere spillet Metal Liga-hockey for både Odense og senest Herlev i sidste sæson, men har nu rykket teltpælene op og er endt i Stockholm, hvor han skal spille i HockeyEttan for den traditionsrige klub Huddinge IK, der er placeret i omegnen af den svenske hovedstad.

Rafnsson har fået kontrakt for sæsonen efter en tryout, der altså er blevet succesfuld.

- Vi er glade for, at vi er kommet overens med Philip. Han har god erfaring fra den bedste danske liga, og med sin rutine kommer han til at blive en vigtig spiller på holdet. Han har vist stærk glød i sin måde at spille på – noget, som vi havde håbet, men som nu er faldet godt ud. Vi har også set flere positive sider i hans offensive spil, og det kommer til at øge konkurrencen i truppen, siger svenskernes sportschef Björn Jonasen. 

Philip Rafnsson har spillet 177 kampe i Metal Ligaen. 


Herlev slog Rungsted 3-2 i den sidste testkamp Rungsted og Herlev tester for sidste gang i aften