Yderligere to danskere på plads, fortæller direktør Thomas Friberg til Rungsted Seier Capital

En af de målfarligste danske spillere overhovedet i Metal Ligaen, Rasmus Andersson, forlænger sin kontrakt med Rungsted Seier Capital, så den også gælder for den kommende sæson.

Det fortæller direktør Thomas Friberg til Rungsted Seier Capital TV, der har gjort status med direktøren. Her fortæller Friberg ligeledes, at han lige nu handler ud fra et forsigtighedsprincip, hvor det foreløbig gælder om at sikre den danske stamme af spillere. 

I forvejen har Rungsted Nikolaj Rosenthal, Gustav Green, William Nistrup, Bertram Jelert og Oscar Schulze på plads, og de suppleres af svenskerne Marcus Olsson og Mattias Persson. Nu kommer altså også Andersson ind.

Den skudstærke afsluttertype har tidligere været blandt de mest scorende i den bedste svenske Junior 20-serie, og Rasmus Andersson lavede 14 mål og 31 point i 42 kampe i sidste sæson - og er i øvrigt blot 22 år. 

En anden ung spiller, Mikkel Persson, nåede ikke at spille særlig meget i sidste sæson, før han blev ramt af en plagsom knæskade, der i store træk kostede ham resten af sæsonen. Persson var lige nøjagtig på vej tilbage, men får altså nu en ny chance for at bevise sig på Metal Liga-niveau, fortæller Thomas Friberg til Rungsted Seier Capital TV.

Han håber, at flere danske kontrakter kommer på plads i den kommende tid og derfor ender med at have noget, der ligner tre kæder klar som "basis". 


Det ligner en helt ny målmandsduo i Rungsted til næste sæson VIDEO/TEKST: Thomas Friberg: Hvis jeg kunne præsentere fakta, sad jeg på Christiansborg