Journalist Peter Fredberg fortæller om et allroundtalent, som er vinterbader og engang måtte vælge mellem ishockey og musikken
Vi skruer tiden tilbage til december 1988. Karsten Arvidsens første år på landsholdet.
Jeg mindes en landskamp i en fire nationers-turnering i Utrecht. Den 21-årige langhårede forward fra Rødovre havde scoret to mål i 4-2 sejren over Rumænien.
Med en sodavand i hånden, det drivvåde hår hængende ned over skuldrene og med en slagterhunds charmerende frækhed kom han storgrinende ud fra omklædningsrummet. Han styrede direkte mod min kollega fra Ekstra Bladet, Allan Pedersen, og denne signatur.
"Ja, drenge. Det er nok mig, I vil snakke med i dag. Skyd løs. Hvad vil I spørge om?"
Jovist, Arvid var dagens mand i skysovs. Gennembruddet i Holland vejede så tungt, at landstræner Richard David samme sæson gav talentet fra "Kostalden" på den københavnske vestegn VM-debut i Oslo.
Når jeg graver flere årtier tilbage i min hukommelse, er det, fordi det skønne sceneri fra Utrecht er med til at tegne billedet af en farverig og alsidig skikkelse i dansk ishockey.
Karsten Arvidsen spillede 40 landskampe og deltog i tre VM-turneringer i B-gruppen (Norge '89, Østrig '92 og Slovakiet '95).
Han var med til at vinde fem danske mesterskaber, to med Rødovre og tre med Herning, og lægger ikke skjul på, at årene i det midtjyske var det sportslige højdepunkt i hans karriere.
Da han sluttede som aktiv i Gentofte i 1998, blev han coach i Gentofte, Rødovre, Hvidovre og Aalborg. I tre sæsoner var han cheftræner for det daværende U25-landshold.
"Jeg føler, at jeg har lavet større trænerbedrifter, end da jeg blev kåret som årets træner i 2010 (Aalborg) og 2017 (Gentofte)," siger han.
Karsten Arvidsen er sportschef i Gentofte Stars, en af Danmarks største ishockeyklubber med hold fra U8 og hele vejen op for drenge og piger (minus Metal Ligaen). Forleden vandt Stars DM-guld i U14 og sølv i U16.
"Jeg tør godt sige, at vi er en af Danmarks største talentfabrikker. Jeg er megastolt af arbejdet i klubben," siger han. Blandt cheftrænerne er navne som legendariske Jesper Duus og svenske Göran Karlström.
Hvad mange har set og hørt, er Arvid også brandmusikalsk på guitar og trommer og elsker stadig at gi' den hele armen i forskellige kopibands.
"Inden jeg flyttede til Herning som 19-årig, vaklede jeg mellem ishockey og musikken. Da jeg begyndte at kunne leve af hockeyen, var sagen afgjort," siger han.
Vi skal selvfølgelig også have med, at dagens mand er vinterbader og hver morgen året rundt kaster sig i bølgerne ved Dragør.
Og jeg kommer til at tænke på en episode i en ishockeykamp i Gentofte, hvor Arvid blev idømt to minutter, vendte staven om og spillede blind på vej til straffeboksen i en måske ikke særlig sportslig, men hylende morsom demonstration mod en udvisning, han ikke var enig i.
Så vidt jeg husker, kunne dommeren heller ikke lade være med at grine, så de ti minutter, Arvid nok burde have haft oven i hatten, slap han for.
Da jeg fortæller historien til Arvid, supplerer han:
"Jeg lavede det samme nummer i en kvartfinalekamp mod Esbjerg i Hvidovre. Her kvitterede dommer Fossaberg med at smide mig i bad, og jeg fik senere to spilledages karantæne."