På hjemmebanen i Frøs Arena følger Vojens Ishockey Klubs legendariske playmaker i 70’erne og 80’erne, Egon Kahl, 67, trofast byens nuværende stolthed i kampen om DM-guldet.
Lykkes det Sønderjyske at gå hele vejen, er det tiende gang, et hold fra det sydlige kan smykke sig med titlen som danske mestre.
”Jeg føler, holdet har en fair chance. Det er skruet godt sammen. God struktur. De rigtige spillere med den rigtige psyke, vilje og stor stabilitet. Og med Mario Simioni som en dygtig træner og ligaens bedste danske målmand, Patrick Galbraith. De laver få fejl og giver alt i hvert skifte. Investeringen i danske spillere har løftet holdet, og vore talenter har taget et stort skridt fremad,” lyder det fra den gamle general, der var på Vojens-holdet, som vandt tre guldmedaljer på fire år i perioden 1978-79 til 1981-82. Det var kun AaB i 1981, der brød rækken.
Pointmaskinen Egon Kahls imponerende 655 point (360 mål og 295 assist) i 438 kampe i den bedste række fra 1968 til 1987 taler for sig selv. Desuden spillede den taktisk begavede center 80 landskampe og otte VM-turneringer og var klubbens træner i ti år. I 2016 blev han optaget i Danmarks Ishockey Unions Hall of Fame.
Men nu skruer vi tiden nøjagtig 40 år tilbage. Til Vojens IKs første DM-guld i 1979. Samtidig blev Egon Kahl for anden gang valgt som ”Årets Spiller”. Dengang var det spillerne selv, der bestemte, og den sønderjyske kaptajn fik mere end halvdelen af stemmerne. Et bevis på hans betydning for de fremstormende sønderjyder.
”Havde min unge klubkammerat Frank Møller fået pokalen som ”Årets Spiller”, havde jeg været lige så lykkelig. Han havde en fantastisk sæson,” sagde Egon Kahl dengang til mig efter kåringen.
Sæsonen 1978-79 var samtidig hans første som spillende træner i et succesfuldt parløb med Steen Schou som hjælpetræner.
Egon Kahl havde aldrig været på trænerkursus, men var selvlært. Han fremhævede den store støtte og inspiration, han havde fået af sin læremester, landstræner Richard David, og hjælpen fra holdkammeraterne i Vojens’ hårdt arbejdende kollektiv.
Målmanden George Galbraith var kommet til Vojens fra Canada i 1977 og var den lysende stjerne på guldholdet for fire årtier siden (King George blev ”Årets Spiller” i 1980). På det historiske Vojens-hold spillede Egon Kahl i kæde med Steen Schou og Søren Kragballe, mens en anden topkæde talte Frank Møller, Bent Madsen og Jørgen Schmidt Petersen. Også to backpar var eller blev landsholdsspillere, Torben Uldall-Søren Hjortshøj og Hans Lundgaard-Brian Madsen.
Guldet i 1979 blev sikret i næstsidste runde, hvor over tusinde Vojens-supportere fulgte spillerne til kampen i Herning, hvor uldjyderne blev udklasset 18-1. I den sidste kamp så 2.384 i Vojens’ intime og tætpakkede arena Egon Kahl & co. slå Rungsted 9-3 og få guldet hængt om halsen. Vojens var i ekstase. Et nyt guldrandet kapitel i dansk ishockeys historie var skrevet. Og der skulle de kommende år blive meget mere at juble over.