Tirsdag 26. marts 1996 var en ganske særlig dato i Stig Nielsens hockeyliv.

Det var dén dag, han som cheftræner førte hjerteklubben Esbjerg til tops i Superisligaen med en 5-2 sejr og 3-1 i kampe i bedst-af-fem finaleserien mod Rungsted. Dagen efter hed overskriften i B.T.:

”Esbjerg elsker Stig”

I indledningen uddybede denne signatur: I Esbjerg elsker man Stig Nielsen. Og det kom fra hjertet, da spillerne efter triumfen bar ham rundt på isen.

Også i omklædningsrummet, hvor alt var eufori og glædeskaos, var guldtræneren i centrum.

”Det har været en lang og hård sæson. Det er dejligt, når arbejdet krones med held. Alt er gået op i en højere enhed,” lød det stilfærdigt fra den beskedne Esbjerg-coach.

I finaleserien havde der været to gange 4.100 tilskuere til kampene i Esbjerg og to gange 2.800 tilskuere i Hørsholm foruden det løse, som brandvæsenet helst ikke måtte vide noget om.

Da de danske mestre nåede hjem til Esbjerg midt på natten, stod flere hundrede supportere klar. Og festen fortsatte.

Stig Nielsen havde som aktiv været med til at blive dansk mester i 1988, og fem år senere dannede han trænerteam med Niels Laursen, da Esbjerg erobrede klubbens tredje danske mesterskab. Første gang, vestjyderne vandt, var i 1969.

Jeg stillede ham selvfølgelig det lidt banale spørgsmål: ”Hvilken af de tre guldmedaljer, du har vundet, vejer tungest?”

Svaret faldt prompte: ”Jeg er glad og taknemmelig for dem alle. Men guldet som spiller var specielt. Husk på: Det arbejdede jeg for i 15 år.”

Nu skruer vi siden frem til i dag. I mellemsiden har Stig Nielsens to sønner, Esben og Søren, været med til at vinde DM-guld med Esbjerg i 2016 og 2017 (Esben desuden i 2004).

”Er det stadig sejren i 1988, der var det største øjeblik?”

”Jeg tror, følelserne var stærkere, da Esben og Søren vandt. Endda to år i træk. Min kone Janie og jeg var en lille smule stolte, da vi stod på isen sammen med drengene og vores tre døtre, Mia, Line og Anne,” siger han.

Esben, 33, sluttede sin karriere efter sidste sæson og er i dag cheftræner for Esbjerg IKs ungdomsafdeling. Søren, 23, spillede efter tiden i Esbjerg to år i Odense, inden han sidste år skiftede til Frederikshavn. Han debuterede på seniorlandsholdet som 19-årig og er med sin teknik og speed eksponent for en ny, fremstormende generation med potentiale til en lang landsholdskarriere.

Stig Nielsen havde sin bedste sæson i 1987-88, hvor vestjyderne var suveræne i slutspillet og kunne fejre guldet med to runder tilbage. Han toppede pointligaen med 48 point i 30 kampe og havde flest assists, 31.

”Vi havde et fantastisk hold. Jeg spillede i kæde med Lars Bjerrum og Peter Gommesen med Radoslav Svoboda og Søren Jensen som backer. Stammen på holdet var den samme, som fem år forinden var med til at spille os op i 1. division. På fire år vandt vi både bronze, sølv og guld,” erindrer han.

Stig Nielsen fremhæver det vestjyske sammenhold, men også holdets eneste udlænding, den tjekkiske superstjerne Radoslav Svoboda.

Radoslav Svoboda vandt VM-guld på hjemmebane i Prag i 1985 og VM-sølv i 1982 og 1983. Ved OL i Sarajevo i 1984 var han med til at vinde sølv.

”Han var forrygende og en af de bedste backs nogensinde i den danske liga. Desværre blev han skadet i sin anden sæson i Esbjerg,” siger Stig Nielsen.

På B.T.s All Star-hold i 1988 havde Esbjerg ikke færre end tre spillere med, Stig Nielsen og backparret Radoslav Svoboda og Søren Jensen. De tre andre på holdet var målmanden John Hansen, Rødovre, James Richmond, Gladsaxe, og Per Viggo Jakobsen, AaB.

Radoslav Svoboda og James Richmond var topfavoritter til DIUs titel som ”Årets Spiller”. Det var dengang, det var spillerne selv, der stemte. Men da de sidste stemmer var talt op, havde Per Viggo Jakobsen overraskende passeret de to udlændinge. Da den elegante og komplette nordjyske wing blev kåret, gik han rundt med benet i gips på grund af en ledbåndsskade, han pådrog sig ugen forinden i en kamp mod Herlev.

Jeg kommer til at tænke på en sjov historie fra en landsholdstur. Bussen havde gjort stop på en rasteplads i Holland, og Stig var gået ind mellem træerne for at tisse. Pludselig kørte bussen.

Den var kommet en lille kilometer ud ad motorvejen, da Egon Kahl råber:

”Hvor er Stig?”

Vi vender os om og kigger ud af bagruden og ser en mand komme løbende.

Nedenfor: Stolte forældre, Janie og Stig Nielsen, med deres tre døtre og to sønner, da Esbjerg vandt DM-guld i 2017.