Journalist Peter Fredberg skriver om Herlevs DM-guldvinder og landsholdsforward Palle Schultz' tragiske død
Palle Schultz døde torsdag 6. december 1984 få dage efter sin 25 års fødselsdag.
Den unge landsholdsspiller fra Herlevs guldhold sov ind på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital omgivet af sin familie.
Palle var ugen forinden i en kamp i Herlev Skøjtehal mod Rungsted blevet ramt på halsen af en medspillers stav. Et tragisk, men hændeligt uheld i en klumpspilsituation i starten af tredje periode.
Ingen tog særlig notits af slaget, heller ikke Palle selv. Trods ømhed og et rødt mærke og efter at have fået en ispose spillede han kampen færdig.
Da han kom hjem, blev han dårlig i løbet af natten og kørt til Hvidovre Hospital, hvor han blev indlagt. Han var ved bevidsthed lørdag og talte med sin kone, Maj-Britt. Man begyndte at tro, at han ville overvinde krisen.
Men søndag fik han et tilbagefald, og håbet svandt. Efter fem dage uden bevidsthed døde han. Slaget på halsen havde læderet pulsåren og medført en blodpropdannelse, der stoppede blodtilførslen til hjernen.
To af Herlevs bestyrelsesmedlemmer ringede sent om aftenen til spillerne og orienterede dem om Palles død. Alle var rystede og dybt bevægede, men forberedt på, hvor det bar hen.
Tre dage efter Palles død spillede Herlev hjemme mod Vojens. Kampen indledtes med et minuts stilhed og sluttede lige så gribende med, at anføreren Poul Johan Haagerup fra isen i en smuk og enkel tale takkede publikum for den hjælp og opbakning, de har vist Palles familie og Herlev Ishockey Klub.
Herlev fightede for Palle og vandt 5-2. Som en af spillerne sagde: "Palle hadede at tabe."
Denne signatur og alle andre, der var til Palles begravelse fra Hvidovre Kirke 11. december, glemmer det sent. Kirken var ikke nær stor nok til de mange mennesker, ligesom der ikke var plads nok i kirken til de mange kranse og buketter. På et af båndene stod: "Vi glemmer dig aldrig."
Palle vil blive husket som en kærlig familiefar, en god kammerat og en stor ishockeyspiller, og stor medfølelse samlede sig om den hårdt ramte familie. Først og fremmest Maj-Britt og sønnen Brian på tre år, som senere i livet afslørede stort ishockeytalent.
Palle og lillebroren Arne startede karrieren i Hvidovre, men skiftede i 1982 til Herlev, hvor de to år senere blev kronet med DM-titlen.
Arne var med i kampen, da Palle kom ud for sit frygtelige uheld, og sagde senere i et interview med B.T.: "Jeg vil aldrig kunne gå på isen uden at tænke på Palle."
Palle debuterede 27. december 1982 på landsholdet i Pondus Cup mod Holland og var med tre mål hovedmanden bag den danske sejr på 6-4.
En sensationel start på en landsholdskarriere, som desværre kun blev på 31 kampe. Arne nåede 42 landskampe og den yngste af de tre talentfulde brødre, Torben, 59 landskampe.