Journalist Peter Fredberg skriver om stortalentet Peter Rasmussen, som var sin egen værste fjende
I den smukt beliggende by Mijas i Andalusien på den spanske solkyst bor den nordjyske ejendomsejer Peter Rasmussen om vinteren.
"Desværre ser jeg ikke så mange hockeykampe live, som jeg gerne vil. Men jeg elsker Pirates og har også haft besøg af spillerne og mange andre venner i mine ejendomme hernede," siger han i en vinterafstikker til Aalborg.
Til retro-læsere, der ikke har oplevet Peter Rasmussen på isen, kan jeg fortælle, at han var et kæmpetalent. Han var 17 år, da han blev dansk mester med AaB, og tre år senere blev han som den yngste kåret som "Årets Spiller".
Hvilken drømmestart på karrieren. Men det nordjyske naturtalent var også en kontroversiel type med en mørk side.
I 1987 under C-VM i København blev han smidt hjem af trænerne Dana Barbin og Frank Barth efter den tredje kamp. De gad ikke hans destruktive facon, hed det sig.
En spiller med Peters kvaliteter kunne have rundet et trecifret antal landskampe, men nøjedes med 34 kampe. Den dramatiske og triste afslutning på den korte og farverige landsholdskarriere vender jeg tilbage til.
Da AaB erobrede sin første DM-titel i1981, var det uden Peter i de sidste fem kampe. Han afsonede en straf for et slagsmål i en juniorkamp mod Skovbakken.
I et helt andet lys så jeg ham i Pondus Cup mellem jul og nytår i 1983 i Hørsholm. Her brillerede han i en kæde med den 17-årige playmaker fra Leksand, Heinz Ehlers, i den senere prof-stjernes debut på landsholdet. Det var første gang, de to nordjyder spillede sammen, men som Heinz sagde:
"Jeg trænede med Peter, da jeg var hjemme på juleferie. Det var lettere at gå ind på landsholdet, end jeg troede."
Peter Rasmussen fik efter Pondus Cup overrakt pokalen til turneringens bedste danske spiller, og i november 1986 udgjorde han sammen med Per Viggo Jakobsen og Lars Østergaard den bedste danske kæde på landsholdets USA-turné mod fire universitetshold.
Samme sæson brillerede han som dansk topscorer i Pondus Cup med to mål og to assist, og han toppede ligaen med 36 mål foran Seppo Repo, Herning, 33 mål og Craig Chapman 28 mål. Med da det gjaldt VM på hjemmebane, røg kæden af.
I den anden kamp mod Ungarn fik Peter i starten af anden periode to plus ti minutter for en spearing og kom ikke ind mere. Og i den tredje kamp mod Jugoslavien holdt trænerne ham på bænken hele kampen.
En vraget og bitter wing havde svært ved at tackle glæden over det vigtige point mod jugoslaverne, hvor Danmark anført af Heinz Ehlers fightede sig op fra 0-3 til 3-3, og Benny "Bomstærk" Pedersen kvitterede til 6-6 med fire sekunder tilbage. Danmark sluttede i øvrigt på andenpladsen og rykkede op i B-gruppen.
"De skal ikke sætte mig på bænken. Så har de ikke forstand på hockey. Hvis jeg ikke skal spille, kan jeg lige så godt tage hjem," sagde Peter til undertegnede. Dagen efter fik han besked om at pakke.
UK-chef Jesper Hviid: "Jeg forudså, at der kunne blive problemer og ærgrer mig over, at jeg ikke fulgte min intuition. Peter har den indstilling, at han er for god til at sidde på reservebænken på landsholdet. Han har ikke vist vilje til at være en del af fællesskabet og har virket demoraliserende på sine omgivelser. Jeg er ked af det på knægtens vegne. Han har jo masser af talent."
Når Peter kigger tilbage på VM-episoden i 1987, erkender han, at kan nok burde have reageret på en anden måde.
"Jeg og mange andre dengang havde ikke dét focus og den opdragelse og disciplin, spillerne har i dag. Det var en anden tid og en anden hockey. Vi så flere slagsmål, og selv under træning røg vi somme tider i totterne på hinanden," siger han.
"Jeg er sikker på, at hjemsendelsen var en hævnakt fra Dana Barbin. Sæsonen før, hvor AaB rykkede op, var jeg oppe at slås med ham i en kamp i Hørsholm. Han var spillende træner i Rungsted, og vi vandt 16-1. Han blev ydmyget og drillet. Det sad stadig i ham."