63 gange er DM-guldet uddelt. Desværre ikke i sæsonen 2019/20, selv om 48 grundserierunder var afviklet med Aalborg Pirates som suveræn grundserievinder.
Selv om der selvfølgelig er forskel på grund- og slutspil, skal jeg ikke skjule, at jeg hellere havde set en kåring af Pirates end det gabende tomme hul i maratontabellen ud for katastrofeåret 2020.
På tærsklen til en ny sæson i coronakrisens skygge kan Herning Blue Fox se tilbage på 16 titler med klar margin til den gamle storklub KSF, som på andenpladsen har vundet ti mesterskaber.
KSF’s seneste så langt tilbage som i 1976. På det tidspunkt havde hedens sønner kun vundet en enkelt gang.
Selv om det efterhånden er otte år siden, Blue Fox senest vandt Prins Henriks Cup, har klubben som nævnt mere end nogen anden markeret sig på den lange mesterskabsliste.
Men hvor mange husker sæsonen 1981/82. Da Herning sensationelt røg ud af det fine selskab og måtte en tur ned i 2. division?
Det var dén sæson, DIU første gang spillede med slutspil. De fire bedste hold i grundserien (28 runder) gik til playoff, hvor kampene i semifinalerne og finalen blev afgjort i bedst af tre kampe. De fire nederste spillede et ubarmhjertigt nedrykningsspil med serier i bedst af tre kampe.
PS: Vojens vandt guld i tre kampe mod Rødovre.
Herning sluttede på femtepladsen, ét point efter Frederikshavn. Sidste sæsons bronzevinder havnede derfor i nedrykningsspillet. Hvilken nedtur.
Demoraliserede Hernings skæbne blev beseglet i Gentofte. Modstanderen var HIK (i dag Gentofte Stars), som var blevet nummer syv i grundspillet - 14 point efter Herning i det 28 kampe lange grundspil.
500 tilskuere var mødt op. De så undertippede HIK, anført af tre måls-skytten, den spillende træner og tidligere landsholdsforward Søren Gjerding, slå favoritterne 5-1.
En anden Gentofte-profil var det 16-årige målmandstalent Sonny Neumann. Han spillede en pragtkamp, bl.a. illustreret af skudstatistikken i anden periode. Den vandt Herning 18-6, men de to eneste mål blev signeret Søren Gjerding.
Sonny Neumann rejste som 17-årig til USA som den første danske ishockeyspiller, der fik et scholarship. Efter hjemkomsten spillede han 36 landskampe og deltog i tre VM-turneringer, inden han alt for tidligt mistede motivationen og satsede på en civil karriere.
Hernings 18-årige målmand, Lars Pagh, som også senere kom på landsholdet, sagde efter kampen:
”Det er min skyld, vi rykker ned. Jeg gav dem to af deres første tre mål.”
Den snak ville holdkammeraterne ikke acceptere. Unge, ambitiøse og sympatiske Lars Pagh fik masser af skulderklap og opmuntrende ord i omklædningsrummet. Jeg kan stadig se det for mig.
”Det er pænt af kammeraterne at trøste. Det ændrer ikke på den kendsgerning, at jeg satte HIK i gang,” sagde han.
Herning tog nederlaget med fatning. Ingen undskyldninger. Derimod stor anerkendelse af HIKs sejr.
DIUs formand, Kai Lassen, var mobiliseret i Herning-boksen som hjælp til den spillende træner, Douglas Caines, men uden den håbede effekt.
Jeg stod i HIKs omklædningsrum, da han kom derind efter kampen. Her vandt Kai en stor plads i HIK-hjerterne med ordene:
”Jeg beundrer jer. Ikke mindst dig, Søren (Gjerding, red.). I spillede en strålende kamp.”
Herning spillede i 2. division i to sæsoner og var tilbage i 1984/85 i den berømmelige tilmeldingsturnering (en konsekvens af Esbjergs svindel med opholds- og bopælstilladelser for den canadiske spiller Ken Merritt).
14 klubber tilmeldte sig. Eneste betingelse: Ingen imports på holdet. Herning viste igen klasse og vandt sølv i et sandt drama i den afgørende kamp i Rødovre.
Og nu tæller vi ned til en ny sæson. Bliver det nr. 17 for Blue Fox?
Vi får se.