Journalist Peter Fredberg skriver om to bizarre VM-mål i Bo Nordbys landsholdskarriere
Hvor mange landskampe, jeg har set i mine 45 år som ishockeymedarbejder på B.T., har jeg ingen anelse om.
Så har jeg mere styr på hvor mange komiske VM-mål, jeg har oplevet. To stk. Begge signeret den nordjyske fighter Bo Nordby.
Vi starter med det første af de spøjse scoringer. Da Bo scorede til 3-1 i den sensationelle 6-1 sejr over Tyskland 12. april 1999 i Odense. På det tidspunkt den mest bemærkelsesværdige danske sejr nogensinde.
Danmark vandt B-gruppen, men ulykkelig vis var der ikke direkte oprykning det år. Det store spring måtte vente til VM i Ungarn tre år senere.
"Miraklet i Odense" stjal tre sider i B.T., og om Bo kunne man læse disse linjer:
"Et komisk mål fik vi også, da Bo Nordby fra midten af banen løftede pucken ned mod det tyske mål. Den var gået langt over mål, hvis målmand Klaus Merk ikke havde grebet ud efter den. Nu lykkedes det ham at fumle så meget med pucken, at den rullede ned ad ryggen på ham for til sidst at blive raget over stregen. Kampens måske afgørende mål, fordi tyskerne på det tidspunkt midt i 2. periode ved stillingen 2-1 var ved at overtage spillet."
En detalje mere: Da Heinz Ehlers blev kåret som kampens danske spiller, skøjtede han over til den unge to målsskytte Kim Staal og gav ham uret. Det er klasse.
Vi skruer tiden frem til 27. april 2004. Til kampen mod Japan i minebyen Ostrava. Ingen af spillerne eller de 2.000 danske hockeyfans, der var rejst med til Tjekkiet, brød sig om tanken, at et nederlag ville sende de rød/hvide ud i et dødsens farligt nedrykningsspil med bundholdene i de fire puljer (det gamle VM-system).
Kampen mod Japan fortjener ingen skønhedspræmie. Presset var stort og spillet nervøst og rodet. Men i den type kampe er der kun én ting, der tæller. Sejren. Og missionen lykkedes, trods alt.
Japan førte 2-1 og 3-2, men Danmark sled sig begge gange tilbage på mål af Ronny Larsen og Kim Staal. Og så skete der noget tragikomisk i tiden 43.09, som utvivlsomt vil gå over i hockeyhistorien som "århundredets VM-selvmål". Selv om vi kun lige var kommet fire år ind i det nye århundrede.
Med kloge og smarte træk arbejdede Bo Nordby sig fri på højrekanten og afleverede fra baglinjen ind foran det japanske mål. Pucken var tiltænkt Morten Green, men en japansk back, Nobuhiro Sugawara, kom i vejen. Og tak for det.
Vores japanske ven hamrede pucken i eget mål, mens vi andre måbede. Det var bizart.
Jeg var efter den danske 4-3 sejr inde i det japanske omklædningsrum for at finde ud af, hvad der skete i hovedet på den stakkels Nobuhiro. Det var dengang, journalisterne bare kunne gå lige ind. Den tid er forbi.
På banen reagerede japaneren først ved at strække armene jublende i vejret for sekundet efter at kaste sig på isen, totalt knust, da det gik op for ham, hvad han havde gjort. Det overraskede mig ikke, at han ikke havde lyst til at tale med mig. Således blev jeg ikke klogere på hans "kortslutning" eller "hjerneblødning", eller hvad man nu skal kalde det.
Historien kan fortælle om mange japanere, der har begået harakiri. Men så slemt var det trods alt heller ikke at score i den forkerte ende i en ishockeykamp. Havde Bo mødt den ulykkelige Nobuhiro ude i byen dagen efter, er jeg sikker på, at han havde budt ham på en stor fadbamse og et opmuntrende klap på skulderen.
"Et vanvittigt mål, men det vigtigste, jeg er blevet noteret for. Det glemmer jeg aldrig," sagde Bo efter sejren i overlevelsesdramaet.
"Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så ham klappe pucken klokkerent i kassen. Han havde jo masser af tid til at ekspedere den væk. Jeg har ondt af ham. Det er synd for ham. Men heldigt for os."
Målmanden, der blev narret af sin back, var Yutaka Fukufuji, som ti år senere kom til Esbjerg. Jeg spurgte ham dengang om målet. Jo, han huskede det kun alt for godt.
Bo Nordby debuterede for AaB som 15-årig i 1994 og sluttede karrieren for nordjyderne i 2012. En lederskikkelse og højt respekteret af med- og modspillere.
På landsholdet blev det til 150 kampe og 60 point (24 mål og 36 assist). Han var med i ni VM-turneringer. Tre i B-gruppen og de første seks år, Danmark var i A-gruppen.
"Jeg har haft fantastiske år på landsholdet med oprykningen i Ungarn og VM i Finland i 2003 som de største oplevelser. Jeg taler i dag mere med mine venner fra landsholdet end med mine gamle klubkammerater. Vi havde et unikt sammenhold på landsholdet. Det har altid betydet meget for mig," siger han.
Bo Nordby er i dag 46 år. Efter en årrække ved politiet arbejder han i dag i den private sektor med sikkerhed.
En ung Bo Nordby, som debuterede for AaB i 1994 og sluttede karrieren i 2012.