Journalist Peter Fredberg skriver om ishockeybacken og fodboldagenten Karsten Aabrink og hans "bror" og højre hånd, Herlevs tidligere landsholdsstjerne Jan Larsen
Selvfølgelig er fodboldstoffet i Karsten Aabrink-biografien "Aabrink uden filter" det vigtigste. Som Danmarks førende agent var Karsten Aabrink mest kendt fra fodbolden. Han repræsenterede i perioden 1997-2010 over 100 danske topspillere i ind- og udland og tog slagsmålet med klubbosser fra store dele af Europa.
Jovist, Karsten var den karismatiske og benhårde forhandler, som revolutionerede dansk fodbold. Og ikke nok med det. Mange vil også huske ham som tidligere assistenttræner i hjerteklubben Brøndby IF og som direktøren og medejeren, der reddede FC København fra konkurs. Selv om FCK nærmest har skrevet ham ud af historien.
I et afsnit i den velskrevne og spændende bog, skrevet af journalisten og forfatteren Johan Lyngholm-Bjerge, siger Karsten Aabrink:
"Når jeg i dag tænker på min tid i FCK, er det med overbevisningen, at det er den mest succesfulde opgave, jeg har udført i mit liv. Endda inklusive mit agentfirma og hele opbygningen af mit rengøringsfirma gennem tyve år. Det kan lyde som et sindssygt postulat, men redningen af FCK var den ultimativt sværeste og hårdeste opgave, jeg har påtaget mig nogensinde, fordi den var så ekstremt kompleks. Det var reelt et fallitbo, jeg overtog, og hele organisationen sejlede."
Her et par citater om Karsten: "Der er sgu noget siciliansk Godfather over ham." "Han kan godt virke lidt skræmmende og blæse dig bagover, første gang du stikker ham næven til goddag."
Det med ordet skræmmende synes han nu ikke, at han kan genkende. Kommer man tættere ind på livet af ham, er han et varmt, humoristisk og (måske overraskende for nogen) et lidt genert menneske. Skal han beskrive sig selv, siger han: "Jeg er en gadedreng fra stenbroen."
Men nu til noget helt andet. Bogen handler i flere kapitler også om ishockey og om et unikt venskab mellem Karsten Aabrink og Herlevs tidligere landsholdscenter og et af klubbens største navne, Jan Larsen. Et livslangt venskab i ishockey.
Det startede, da de var 14 år. I dag er de 68. Jan er fire dage ældre end Karsten. Begge er ud af en søskendeflok på fire, og Karsten fortæller, at Jan er den bror, han aldrig fik.
De begyndte at spille ishockey på vestegnens tilfrosne gadekær, og da Brøndby Hallen stod klar, rykkede de ind i den spritnye lokale ishockeysatsning, Brøndby Ishockey Klub, hvor Karstens far, Bent Aabrink, via Aabrink Rengøring både var sponsor, formand og medstifter.
Karsten var en solid og stærk back og Jan en teknisk dygtig forward og en fremragende afslutter. De var med på Brøndby-holdet, som rykkede op i 1. division takket være den fabelagtige canadier Jacques Beaudoin, som scorede mål på samlebånd. Han kunne have været en superstjerne på et hvilket som helst hold i dansk ishockey.
Efter en bundplacering i 1. division og en konkurs måtte Karsten og Jan se sig om efter anden is at løbe på. Herlev stod klar med åbne arme, og de rykkede ind i Kostalden, som var klubbens hjemmebane, inden Herlev fik deres egen hal i 1977.
At den unge, ambitiøse duo mente det alvorligt med hockeyen understreges af, at de allerede i starten af Brøndby-epoken spillede i fede Bauer-skøjter, som de var taget til Sverige for at købe. Som de sagde: "Man skal have ordentlige skøjter at løbe på."
Karsten er gift med Bettina, og de har to piger, Stephanie og Hannah. Idéen til bogen kom fra den yngste af døtrene, Hannah, og det er også hende, der har skrevet forordet. "Det skrev hun, inden forfatteren gik i gang med bogen," bemærker Karsten.
Jovist, Karsten var den karismatiske og benhårde forhandler, som revolutionerede dansk fodbold. Og ikke nok med det. Mange vil også huske ham som tidligere assistenttræner i hjerteklubben Brøndby IF og som direktøren og medejeren, der reddede FC København fra konkurs. Selv om FCK nærmest har skrevet ham ud af historien.
I et afsnit i den velskrevne og spændende bog, skrevet af journalisten og forfatteren Johan Lyngholm-Bjerge, siger Karsten Aabrink:
"Når jeg i dag tænker på min tid i FCK, er det med overbevisningen, at det er den mest succesfulde opgave, jeg har udført i mit liv. Endda inklusive mit agentfirma og hele opbygningen af mit rengøringsfirma gennem tyve år. Det kan lyde som et sindssygt postulat, men redningen af FCK var den ultimativt sværeste og hårdeste opgave, jeg har påtaget mig nogensinde, fordi den var så ekstremt kompleks. Det var reelt et fallitbo, jeg overtog, og hele organisationen sejlede."
Her et par citater om Karsten: "Der er sgu noget siciliansk Godfather over ham." "Han kan godt virke lidt skræmmende og blæse dig bagover, første gang du stikker ham næven til goddag."
Det med ordet skræmmende synes han nu ikke, at han kan genkende. Kommer man tættere ind på livet af ham, er han et varmt, humoristisk og (måske overraskende for nogen) et lidt genert menneske. Skal han beskrive sig selv, siger han: "Jeg er en gadedreng fra stenbroen."
Men nu til noget helt andet. Bogen handler i flere kapitler også om ishockey og om et unikt venskab mellem Karsten Aabrink og Herlevs tidligere landsholdscenter og et af klubbens største navne, Jan Larsen. Et livslangt venskab i ishockey.
Det startede, da de var 14 år. I dag er de 68. Jan er fire dage ældre end Karsten. Begge er ud af en søskendeflok på fire, og Karsten fortæller, at Jan er den bror, han aldrig fik.
De begyndte at spille ishockey på vestegnens tilfrosne gadekær, og da Brøndby Hallen stod klar, rykkede de ind i den spritnye lokale ishockeysatsning, Brøndby Ishockey Klub, hvor Karstens far, Bent Aabrink, via Aabrink Rengøring både var sponsor, formand og medstifter.
Karsten var en solid og stærk back og Jan en teknisk dygtig forward og en fremragende afslutter. De var med på Brøndby-holdet, som rykkede op i 1. division takket være den fabelagtige canadier Jacques Beaudoin, som scorede mål på samlebånd. Han kunne have været en superstjerne på et hvilket som helst hold i dansk ishockey.
Efter en bundplacering i 1. division og en konkurs måtte Karsten og Jan se sig om efter anden is at løbe på. Herlev stod klar med åbne arme, og de rykkede ind i Kostalden, som var klubbens hjemmebane, inden Herlev fik deres egen hal i 1977.
At den unge, ambitiøse duo mente det alvorligt med hockeyen understreges af, at de allerede i starten af Brøndby-epoken spillede i fede Bauer-skøjter, som de var taget til Sverige for at købe. Som de sagde: "Man skal have ordentlige skøjter at løbe på."
Karsten er gift med Bettina, og de har to piger, Stephanie og Hannah. Idéen til bogen kom fra den yngste af døtrene, Hannah, og det er også hende, der har skrevet forordet. "Det skrev hun, inden forfatteren gik i gang med bogen," bemærker Karsten.
Jeg plukker lidt i Hannahs tekst: "Mennesker, som har mødt min far, vil sikkert grine og nikke genkendende, når jeg siger, at min far ikke er et helt almindeligt menneske. Han er den hvirvel, som stritter i frisuren og nægter at lægge sig ned. Han er den, som træder ind i et rum og uden at sige noget kommunikerer "se, her kommer jeg". Sådan er han fuldstændig ufrivilligt, og sådan har han altid været."
Karsten kom i lære som smed efter otte års skolegang og blev senere medejer af familiens rengøringsfirma. I 1989 købte han faderen ud, og Aabrink Rengøring voksede de følgende år med astronomisk fart. Da forretningstalentet og entreprenøren Karsten i 1995 solgte firmaet til rengøringsgiganten ISS, blev han mangemillionær og økonomisk uafhængig resten af livet.
Som ishockeyspiller vandt han bronze med Herlev i 1983 i backpar med den tidligere Gladsaxe-legende Sven Andersson. Han spillede ikke i guldsæsonen 1983/84 på grund af studier, men fik comeback og spillede otte kampe sæsonen efter, hvor Herlev blev nr. 4. Et flot punktum på hockeykarrieren.
Jan Larsens karriere blev noget større og mere imponerende. Han debuterede på landsholdet i Pondus Cup i 1982 sammen med Poul Johan Haagerup og nu afdøde Palle Schultz, hvis tragiske død Jan og Karsten aldrig vil glemme. Der var et tæt forhold mellem Jan og Palle, og de boede sammen på landsholdet.
Jan var en af de bærende kræfter de gange, Herlev vandt medalje: Bronzen i 1983, guldet i 1984 og sølvet i 1988. I samme periode var han med i tre VM-turneringer i C-gruppen. I Budapest i Ungarn, Chamonix i Frankrig og Puigcerda i Spanien. Han spillede 53 landskampe.
Der var fest på sygehuset i Glostrup, da Herlev-holdet om natten kom hjem med guldet efter sejren i Aalborg i 1984. Her lå Jan, som i den første kamp mod nordjyderne havde fået en menisk- og korsbåndsskade efter et sammenstød med banden. Han skulle også fejres. Og triumftoget fra lufthavnen gjorde selvfølgelig stop ved hans seng.
På guldholdet var de tre største navne Dana Barbin, Frank Barth og cheftræneren Richard David. Tre nordamerikanere i topklasse.
Karsten kom i lære som smed efter otte års skolegang og blev senere medejer af familiens rengøringsfirma. I 1989 købte han faderen ud, og Aabrink Rengøring voksede de følgende år med astronomisk fart. Da forretningstalentet og entreprenøren Karsten i 1995 solgte firmaet til rengøringsgiganten ISS, blev han mangemillionær og økonomisk uafhængig resten af livet.
Som ishockeyspiller vandt han bronze med Herlev i 1983 i backpar med den tidligere Gladsaxe-legende Sven Andersson. Han spillede ikke i guldsæsonen 1983/84 på grund af studier, men fik comeback og spillede otte kampe sæsonen efter, hvor Herlev blev nr. 4. Et flot punktum på hockeykarrieren.
Jan Larsens karriere blev noget større og mere imponerende. Han debuterede på landsholdet i Pondus Cup i 1982 sammen med Poul Johan Haagerup og nu afdøde Palle Schultz, hvis tragiske død Jan og Karsten aldrig vil glemme. Der var et tæt forhold mellem Jan og Palle, og de boede sammen på landsholdet.
Jan var en af de bærende kræfter de gange, Herlev vandt medalje: Bronzen i 1983, guldet i 1984 og sølvet i 1988. I samme periode var han med i tre VM-turneringer i C-gruppen. I Budapest i Ungarn, Chamonix i Frankrig og Puigcerda i Spanien. Han spillede 53 landskampe.
Der var fest på sygehuset i Glostrup, da Herlev-holdet om natten kom hjem med guldet efter sejren i Aalborg i 1984. Her lå Jan, som i den første kamp mod nordjyderne havde fået en menisk- og korsbåndsskade efter et sammenstød med banden. Han skulle også fejres. Og triumftoget fra lufthavnen gjorde selvfølgelig stop ved hans seng.
På guldholdet var de tre største navne Dana Barbin, Frank Barth og cheftræneren Richard David. Tre nordamerikanere i topklasse.
"Jeg beundrer en træner som Richard. Af alle trænere, jeg kender, er han den mest fantastiske. Han har vindergenet. Hvilken vindermentalitet og personlighed," lyder det fra Karsten.
Om Jan, der er uddannet elektromekaniker, siger han: "Vi byggede Aabrink Rengøring op sammen. Han er den bedste medarbejder, jeg nogensinde har haft. Min højre hånd. Jan var i mange år min fremragende driftsdirektør, og sammen med min økonomichef og salgschef udgjorde vi ledelsen af Aabrink Rengøring, der fik sit helt store gennembrud i starten af 1990'erne."
Jan står i dag for den fysiske træning i Herlev Eagles, Metal Ligaens store lyspunkt, mens Karsten siden 2013 har været medlem af Team Hørsholm, som hjælper idrætten i kommunen med økonomisk støtte.
"Jeg føler en sindssyg glæde ved at se ishockey i dag. I mange år så jeg ikke en eneste kamp. Jeg har lovet Jan, at jeg skal ud til en kamp i min gamle klub," siger Karsten.
Bettina og Karsten bor i Rungsted i et stort og imponerende hus fra 1901 med udsigt over Øresund og den svenske kyst. I de 14 år, Karsten rejste det halve af Europa rundt som agent, boede familien seks år i Cannes og to år i England.
Om Jan, der er uddannet elektromekaniker, siger han: "Vi byggede Aabrink Rengøring op sammen. Han er den bedste medarbejder, jeg nogensinde har haft. Min højre hånd. Jan var i mange år min fremragende driftsdirektør, og sammen med min økonomichef og salgschef udgjorde vi ledelsen af Aabrink Rengøring, der fik sit helt store gennembrud i starten af 1990'erne."
Jan står i dag for den fysiske træning i Herlev Eagles, Metal Ligaens store lyspunkt, mens Karsten siden 2013 har været medlem af Team Hørsholm, som hjælper idrætten i kommunen med økonomisk støtte.
"Jeg føler en sindssyg glæde ved at se ishockey i dag. I mange år så jeg ikke en eneste kamp. Jeg har lovet Jan, at jeg skal ud til en kamp i min gamle klub," siger Karsten.
Bettina og Karsten bor i Rungsted i et stort og imponerende hus fra 1901 med udsigt over Øresund og den svenske kyst. I de 14 år, Karsten rejste det halve af Europa rundt som agent, boede familien seks år i Cannes og to år i England.
