At kalde det en olympisk forbandelse er måske lige at stramme den. Men under alle omstændigheder er det ikke gået særlig godt, de gange det danske ishockeylandshold har skullet kvalificere sig til de olympiske lege.

Syv gange har Danmark været med i OL-kvalifikationsturneringen. Endnu er det aldrig lykkedes at tage det sidste skridt. Største skuffelse var i september 2016 i Minsk, hvor vi ellers havde holdet, der kunne realisere de olympiske drømme. Nederlagene mod Hviderusland og Slovenien gjorde ondt og piner stadig.

Første gang, Danmark var med i OL-kvalen, var 15. april 1991 i Brøndby-Hallen mod den nyoprykkede A-nation, Polen.

12 dage forinden havde landstræner Per Holten Møllers spillere  - i medierne kaldt ”Holtens Helte” – vundet VMs C-gruppe med 2-2 i den afgørende kamp mod Kina i overværelse af 6.000 tilskuere i en sydende arena i Brøndby.

OL-feberen rasede i de dage, men i bedst-af-to-kampene mod polakkerne kiksede det. Allerede i første periode i den første kamp mod Polen i Brøndby-Hallen smed Danmark i realiteten OL-chancen bort med fire polske mål inden for elleve minutter.

Polen vandt første periode med knusende 5-0 på lynhurtigt spil og en dræbende effektivitet, og det var en ringe trøst, at Danmark, anført af playmakeren og den komplette holdspiller Heinz Ehlers, arbejdede sig op og vandt de sidste to perioder med sammenlagt 4-1 med to mål af Ehlers.

Med en polsk sejr på 6-4 skulle der et lille mirakel til i returkampen fire dage senere i Oswiecim i det sydlige Polen. Stedet var under anden verdenskrig kendt som koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau og står i dag som et monument over et af de sorteste kapitler i menneskehedens historie.

Efter returkampen sukkede formand Ejvind Olesen: ”Adieu, Albertville.”

Der blev som ventet ikke noget dansk besøg i de franske bjerge i 1992. Polen vandt i skyggen af Auschwitz med 9-5, og Heinz Ehlers gav kampene disse ord med på vejen:

”Der er ingen grund til at skamme sig. Vi var oppe mod en klassemodstander og gjorde en god figur. Vi må konstatere, at vi ikke er bedre. Det er ikke dårligt at score ni mål mod Polen i to OL-kampe.”

Danmark havde hentet 23-årige Søren True hjem fra Nordamerika. Han var i 1986 blevet draftet af New York Rangers og var lejet ud til San Diego Gulls i IHL. Desværre ringede telefonen aldrig fra New York. Han kunne være blevet Danmarks første NHL-spiller.

”Der er en god stemning i OL-lejren. Flere af spillerne er nye, ukendte ansigter for mig. De er unge, sultne og hårdtarbejdende og tørster efter succes. Jeg kan mærke, at det er blevet mere attraktivt at spille på landsholdet,” sagde Søren True ved mødet med sine landsholdskolleger.

Der blev ikke tid til at besøge nazisternes dødsfabrik Auschwitz-Birkenau i denne omgang. Men da jeg var med landsholdet til B-VM i Katowice seks år senere, var det op til hver enkelt, om han på fridagen ville se stedet for det uhyggelige folkemord.

Så vidt jeg husker, tog alle med, og at dømme efter reaktionerne på konfrontationen med ondskaben følte spillerne, at de gjorde det rigtige.

Som spillere lykkedes det aldrig landsholdets cheftræner, Heinz Ehlers, og hans assistant coach, Jens Nielsen, at komme til OL, men 26.-29. august i Oslo får de igen chancen for at sætte et flueben ved OL.

Inden de flyver nordpå for at gøre arbejdet færdigt venter endnu et par minicamps og testkampe i Danmark mod Frankrig og Sydkorea.