Næppe mange af Metal Ligaens læsere er i tvivl om, hvem der har landskamprekorden. For en ordens skyld: Navnet er Morten Green. Landskampe: 316.
Jeg var selv i den ungarske by Dunaújváros 6. november 1998 til en firenationers-turnering som optakt til B-VM senere på sæsonen i Danmark, da den 17-årige gymnasieelev fra Rungsted debuterede.
Den legendariske playmakers sidste kamp med løven på brystet var i 2-0 sejren over Italien 15. maj 2017 i Köln. I hans 19. VM-turnering i træk.
Han var naturligvis på isen i det sidste skifte og blev fejret som en verdensmester. Hvornår kommer han i DIUs Hall of Fame?
Jeg tvivler på, at Mortens landskamprekord nogensinde bliver slået. I hvert fald ikke i min tid. Selvfølgelig vil dansk ishockey fortsat kunne producere spillere med rekordpotentiale. Men kun glimtvis vil supertalenterne være til disposition for landsholdet.
Som optakt til denne artikel spekulerede jeg på, hvor mange spillere, der har rundet 100 landskampe. Redaktør Søvsø er god at spørge. 55 lød svaret. Den seneste, der scorede "century", var den store, bomstærke back fra Fischtown Pinguins, Nicholas B. Jensen.
Den første 100 landskamp-jubilar var en af 60’ernes og 70’ernes største navne, Gladsaxe-målmanden Bent Roland Hansen. Og det er ham, der er hovedpersonen i denne retro.
Roland, som vi kaldte ham, var nøglespilleren bag GSFs fem DM-titler i perioden 1967-75. To gange blev han kåret som ”Årets Spiller”, 1969 og 1975, og han var med i ni VM-turneringer.
Bent Roland Hansen døde af kræft i oktober 2011 i en alder af 63 år. Jeg var med til hans bisættelse fra Søborg Kirke, og det var dejligt at se så mange af hans gamle hockeyvenner, der var mødt op i kirken og til gravøl i skøjtehallen.
Roland blev ved en festlighed i Herning i 2016 indvalgt i DIUs Hall of Fame, hvor man også optog tre andre legender, Keld Bjerrum, Egon Kahl og Dan Jensen.
Da denne signatur i julen 2006 i B.T. satte ”alle tiders danske landshold” - det var før NHL-generationen - valgte jeg Roland som keeper i skarp konkurrence med George Galbraith, Jan ”Sild” Jensen og Peter Hirsch. Bedste dansker overall var playmakeren Heinz Ehlers.
I et interview dengang sagde Roland: ”Jeg vil være et skarn, hvis jeg ikke føler mig beæret. Det er sjovt at blive mindet om de gode, gamle dage. Jeg har ikke haft noget med hockeyen at gøre siden 1979.”
Roland debuterede på landsholdet efter blot tre år på skøjter. Hans store force i min optik var skøjteløbet, hans bevægelighed og evne til at læse spillet. En intelligent spiller langt forud for sin tid. Med målmandsudstyr løb han lige så godt som mange af markspillerne.
”At jeg blev målmand skyldes, at vi ikke havde ret mange penge derhjemme. Skulle jeg dyrke sport, måtte det være gratis. Vi havde ikke råd til at købe skøjter, men ville jeg stå på mål, fik jeg udstyret,” sagde han.
Roland var indimellem i konflikt med DIUs ledelse og blev ved to lejligheder idømt karantæne. Han kritiserede blandt andet de dårlige økonomiske betingelser og manglende VM-forberedelser.
Aviserne skrev spalte op og spalte ned om ishockeyen i gamle dage. Selv om Danmark var en C-nation, stod der mærkeligt nok mere om hockeyen i medierne, end der gør i dag.
Hvor mange danske landsholdsspillere, der gennem årene har taget turen over Sverige, tør jeg ikke gætte på. Men de to første var Bent Roland Hansen og Jesper Hviid, som spillede i Gislaved i den næstbedste svenske række i sæsonen 1972/73. Jeg besøgte dem derovre, og de fik masser af ros. Gislaveds træner, Rolf Andersson, spåede Roland en Elitseriekarriere.
Den danske duo kunne utvivlsomt have skabt sig en smuk karriere hinsidan, men valgte alligevel at vende hjem efter en enkelt sæson.
Roland blev Mr. 100 i den sidste kamp i det berømte softice-VM i Las Palmas på Gran Canaria i 1978. Måske skal vi lige have med, at Danmark vandt 22-1 over bundproppen Belgien.
Jeg kan huske, at vi pressefolk (og der var utrolig mange skriverkarle med på den tur) kom til kampene iført shorts og t-shirts og sad bag det store panoramavindue bag det ene mål i Palacio del Hielo og drak lumumba i pausen.
Det var Rolands sidste landskamp. Tolderne i Kastrup havde ved hjemkomsten dagen efter deres egen måde at hylde den legendariske målmand på for hans lange og flotte karriere. I hans målmandstaske faldt de flere flasker spiritus. Men det er en helt anden historie.
Gladsaxe Ishockeys formand, Henrik Klinkvort, husker Roland som en af klubbens største navne og vigtigste personer.
"I min opvækst i GSF (som klubben hed dengang, red.) var Roland én, alle så op til. Jeg husker ham tydeligt, og jeg var meget imponeret. Uden ham havde vi ikke vundet de fem DM-titler. Han var en målmand, der var forud for sin tid."