Det skete for 35 år siden, men mange vil aldrig glemme landsholdsspilleren Palle Schultz’ død.
Den målfarlige, temperamentsfulde og farverige fighter, som var en af nøglespillerne på Herlevs guldhold i 1984 og nåede 21 landskampe i sin alt for korte karriere, blev 24 år.
En uge efter at være ramt på halsen af en modstanders stav, et tilfældigt og hændeligt uheld i en klumpspilsituation, sov Palle Schultz ind på Hvidovre Hospital med familien siddende omkring sengen.
Det tragiske uheld skete i starten af tredje periode i 1. divisionskampen i Herlev Skøjtehal mellem Herlev og Rungsted.
Ingen tog særlig notits af slaget. Heller ikke Palle selv trods en smule ømhed. Efter at have sundet sig i boksen med en ispose på halsen spillede han kampen færdig.
Reaktionen kom senere. Da han kom hjem, blev han dårlig og besvimede og kørt på Hvidovre Hospital.
De sidste seks dage lå han uden bevidsthed i respirator. For hver dag svandt håbet. Alle vidste, hvor det bar hen. Torsdag 6. december 1984 døde Palle.
Slaget havde læderet halspulsåren, og der var opstået en blodpropdannelse, som medførte, at blodtilførslen til hjernen stoppede.
Dansk ishockey og ikke mindst Herlev Ishockey Klub var i chok, og stor medfølelse samlede sig om Palles hårdt ramte familie, først og fremmest hans kone, Maj-Britt, og hans tre-årige søn Brian.
Jeg husker den smukke og gribende mindehøjtidelighed, da Palle blev begravet fra Hvidovre Kirke. Flere hundrede mennesker, deraf ishockeyvenner fra alle sjællandske klubber, tog afsked med en stor ishockeyspiller, en sand fighter og en god kammerat.
Kirken var ikke nær stor nok til de mange mennesker, som ville vise Palle den sidste ære, ligesom der ikke var plads nok i kirken til de mange kranse og buketter. På et af båndene stod: ”Vi glemmer dig aldrig.”
Palle spillede sine sidste landskampe tre uger før sin død. To kampe mod Polen i Hørsholm og Forum. Men det var først og fremmest hans historiske debut med løven på brystet, jeg husker.
Han var en af de syv danske debutanter i Pondus Cup, som 27. december 1982 slog Holland 6-4 for øjnene af 1100 tilskuere i Herlev Skøjtehal. Og med tre mål stjal unge Palle de store overskrifter. For første gang debuterede en dansk landsholdsspiller med et hattrick.
Hvad der gjorde hans præstation endnu mere bemærkelsesværdig var en karantænesag, som havde gjort sæsonstarten til et mareridt.
Efter en træningskamp i Sverige mod Diö blev han idømt 16 spilledages karantæne af DIUs permanente domstol for at ramme den svenske målmand i ansigtet med skøjten. Dommen blev senere nedsat til ni spilledage af DIUs Amatør- og Ordensudvalg.
Ifølge Herlevs spillere blev der begået et justitsmord på den unge forward. Dommeren havde indberettet ham for at have sparket den liggende målmand i ansigtsmasken under klumpspil ti sekunder før tid.
Palle følte sig som Jeppe i baronens seng efter sin landskampdebut.
”Fra den ene yderlighed til den anden. Det er en fantastisk fornemmelse at score tre mål i sin første landskamp. Ikke mindst når jeg tænker på den behandling, jeg har fået,” sagde han.
”Jeg er ingen voldsmand og kunne aldrig drømme om at sparke nogen i ansigtet, så det var en bitter karantæne. Jeg er lykkelig over, at den ikke ødelagde min chance for at komme på landsholdet.”