Et par dage før Danmarks Ishockey Unions 50 års jubilæumskamp mod Canada 14. december 1999 i Rødovre Skøjte Arena besøgte jeg Erik Hviid.

Han var én af spillerne på holdet, som i Danmarks VM-premiere i 1949 i Stockholm lagde ryg til det berømmelige og rekordstore 0-47 nederlag mod ishockeysportens moderland.

Vi sad og kiggede i Eriks scrapbog, og han fortalte historier fra dengang, et råb fra en af de få tilbageværende tilskuere, en fuld svensker, gjaldede ned mod de danske spillere:

”Danmark, spil defensivt.”

Canada var lige kommet foran 30-0.

I den canadiske boks piskede en forrykt manager sine spillere frem:

”Kill them, kill them,” skreg han.

Erik mindes en episode midt i kampen, hvor han fik en breakaway og stormede ned mod det canadiske mål.

”En canadisk spiller kommer op på siden af mig, vender tyggegummiet og siger: ”How do you feel?” Jeg svarer: ”Fine.” Og han snupper pucken, snurrer rundt om sig selv og løber ned og scorer i den anden ende,” fortæller en leende Erik.

”Jeg har hørt en version, hvor canadieren løber baglæns. Det passer ikke. Husk på, at jeg i 1941 og 1942 var dansk mester i hurtigløb.”

Det var nu også langtfra ideelle forhold, de danske spillere havde dén vinter.

”Der var ingen is på Peblingesøen, og vores eneste skøjtetræning inden VM foregik på det lille gulv i Forum, hvor Holiday on Ice havde show,” husker Erik.

Han var en af de 3.000 begejstrede tilskuere i Rødovre, som i revancheopgøret 50 år efter udklasningen i Stockholm klappede de danske spillere fra isen efter en fornem præstation og et ærefuldt 1-2 nederlag.  Dagen efter kampen fortsatte Canada til en international turnering i Moskva.

Idéen til jubilæumskampen blev født af DIUs initiativrige formand, Ejvind Olesen. Han tog kontakt til det russiske og det canadiske forbund og fik grønt lys.

Det passede canadierne fint at få et døgn i København, og det var et billigt arrangement for DIU, da canadierne alligevel var på rejse. De var uden NHL-spillere og havde weekenden forinden slået Slovakiet 4-3 og tabt 3-4 til Tjekkiet.

1999 havde været et meget aktivt år for dansk ishockey. I foråret vandt landsholdet B-VM i Rødovre og Odense. Det store, folkelige gennembrud.

Desværre var der netop dét år ikke direkte oprykning til A-gruppen, og det lykkedes ikke i kvalifikationsturneringen i november i Amiens i Frankrig at tage det sidste skridt. Det måtte vente til 2002 i Ungarn.

I festforestillingen i Rødovre spillede et topmotiveret dansk hold op til sit bedste. Tabte det på måltavlen, vandt det respekt.

Det historiske danske mål blev scoret af Jesper Duus i slutningen af første periode på et baghåndsskud.

Den 20-årige målmand fra Troja/Ljungby, Peter Hirsch, spillede en pragtkamp og blev tiljublet af publikum.

”Sjovt at høre tilskuerne råbe ens navn. Man vokser lidt,” sagde han leende.

Bedste backs var Jesper Duus, Jesper Damgaard og Herning-spilleren med de canadiske rødder, Dan Jensen. På angrebssiden var der især roser til Jens Nielsen, Kim Staal, Heinz Ehlers, Lars Mølgaard, Bo Nordby og Michael Eller (Smidt).

Havde det stået til Heinz Ehlers’ træner i Berlin Capitals, havde playmakeren ikke været med, men det var lykkedes DIUs sportschef, Jim Brithén, at forhandle et kompromis på plads. Ehlers spillede en halv kamp.

”Det er vigtigt for os at præsentere det stærkeste danske hold,” sagde Jim Brithén.

Heinz Ehlers: ”Jeg forstår godt vores træner. Fra på fredag skal Capitals spille 12 kampe på 20 dage.”

Jeg husker kampen i Rødovre af flere grunde. En af dem er, at jeg tog til ishockey på min kones 50 års fødselsdag. Hun har tilgivet mig.

Næste gang, Danmark mødte Canada, var ved VM i 2003 i Finland. 2-2 i dén kamp står som et af de mest sensationelle resultater i VM-historien. Men det er en helt anden snak.