Journalist Peter Fredberg skruer tiden næsten 40 år tilbage og skriver om dramaet i Vojens i sæsonens sidste kamp i 1985/86
Fighteren Thomas Kjærholm vandt sit livs hårdeste kamp.
"Det kunne have kostet mig livet, men jeg var heldig," lød det fra den 24-årige venstre wing fra Rungsted, som 8. marts 1986 blev alvorligt kvæstet i kvalifikationsslutspillets sidste kamp i Vojens.
Min samtale med Thomas fandt sted en forårsdag halvanden måned efter det tragiske drama, hvor han fik livstruende kvæstelser i hjernen.
Operationsarrene under det plyssede hår kunne stadig ses og afslørede, at det var en alvorlig tur, han var igennem. Ellers var det den gamle Thomas. Vennernes ven, humørfyldt og energisk.
Thomas blev i slutningen af anden periode ramt hårdt af en modstanders skulder, tabte hjelmen og slog hovedet i isen med voldsom kraft.
I bevidstløs tilstand blev han kørt på sygehuset i Haderslev og derfra overført til neurokirurgisk afdeling i Odense, hvor han straks kom på operationsbordet. I fem døgn lå han i coma, og først på niendedagen efter hjerneoperationen kunne han rejse sig i sengen.
Under hele forløbet var spillere og ledere i Rungsted Ishockey Klub i choktilstand. Som Rungsted-lederen Svend Erik Søegaard sagde:
"At vi tabte den afgørende kamp og ikke kom i eliteserien næste sæson har ingen betydning. Vi er alle dybt berørte og tænker kun på Thomas og hans familie. Vi beder til, at han klarer den og venter kun på at kunne besøge ham. Thomas er en fighter med en fantastisk livsvilje. Han er altid glad og positiv og utrolig afholdt af kammeraterne."
Thomas har spillet i Rungsted siden drengeårene. Hvad han manglede på det tekniske niveau blev opvejet af vilje og fysik. Ingen tvivl om, at hans fysiske styrke og kondition har hjulpet ham. I den skæbnesvangre kamp i Vojens vandt hjemmeholdet 7-4 og bevarede sin plads i eliteserien. Thomas Kjærholm havde bragt Rungsted foran 1-0.
To dage inden kampen i Vojens pådrog Thomas sig en mindre hjernerystelse i en kamp i Hørsholm Skøjtehal mod Gladsaxe. Rungsteds holdlæge undersøgte den uheldige spiller og anbefalede ham at henvende sig til sin egen læge dagen efter til en ny undersøgelse.
"Det var utrolig dumt af mig ikke at gøre det, men jeg følte mig frisk og ville ikke gå glip af sæsonens vigtigste kamp. Det gjorde det ikke bedre, at jeg to år forinden havde haft meningitis efter en vaccination og dengang var delvis lammet," erkendte Thomas.
"Jeg vil gerne sende en dybtfølt tak til personalet på neurokirurgisk afdeling i Odense. Det er de sødeste mennesker, jeg har mødt. De var en fantastisk hjælp for min mor og min pige, som boede i Odense, mens jeg lå på sygehuset."
Thomas fortalte også, at alle omkring ham var rystede, og at den massive avisomtale ikke gjorde det lettere for dem.
"Først for nylig viste min mor mig udklippene. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg var så godt stof. I klubben var man meget nervøse. Et par af spillerne var så chokerede, at de ville stoppe med ishockey, hvis jeg ikke klarede den."
Thomas er stadig i tæt kontakt med min elskede ishockey og spiller på Rungsteds oldboyshold Blue Hawaii. Han er medlem af erhvervsklubben og ser alle Rungsteds kampe.
Hans far, Poul Kjærholm (1929-1980), var en af Danmarks førende møbeldesignere. Med sine tidløse og manimalistiske designs vandt han mange store udenlandske udmærkelser.
Thomas driver Kjærholm's i Pennehave i Rungsted Kyst. Han sælger ikke blot faderens unikke ting, men også andre berømte danske møbelkunstneres designs. Mens han viste mig rundt i forretningen, som også er en slags museum for faderen, sagde han:
"Du kan sige, at jeg lever af min fars eftermæle."
En forårsdag i 1986, halvanden måned efter den tragiske ulykke, gik Thomas Kjærholm og artiklens forfatter ned ad Strøget.