Mighty Bulls har vundet alle kampe mod White Hawks i indeværende sæson

Rødovre Mighty Bulls har vundet de fire vigtigste kampe i indeværende sæson. 

Det er mod bundkonkurrenterne fra Frederikshavn, og sejrene betyder, at Rødovre for øjeblikket har overhånden i tabellen. 

Et hurtigt kig på de fire indbyrdes kampe: 

Vi skal tilbage til september, hvor Rødovre vandt den første kamp med sikre 4-0 i Frederikshavn. Det var Mathias Hansens kamp. Rødovre-forwarden scorede to gange - til 1-0 og 2-0 og blev i anden periode suppleret op med scoringer af Joonas Niemelä og Marcus Almquist. Tredje periode blev uden scoringer og Rødovre kunne tage hjem over landet med tre sikre point i bussen

24. oktober mødtes de to hold igen - denne gang i Rødovre. Her vandt Rødovre også med ganske sikre cifre - 4-1. Men her skulle vi helt frem til tredje periode, før kampen blev afgjort. Der stod 1-1 efter to perioder: Filip Persson og Malte Setkov havde begge scoret i første periode og efter en målløs anden periode, fik Rødovre lukket kampen. 

Anders Biel til 2-1, Malte Setkov i powerplay til 3-1 og til sidst Ryan Hughes til 4-1 i slutfasen. Stor jubel i Holger Danske Arena, hvor man allerede på det tidspunkt af sæsonen kunne lugte, at det sagtens kunne blive en vigtig kamp.

Ganske pudsigt skulle de to mandskaber mødes i et dobbeltopgør 14. og 17. november.

Det første blev et regulært drama. Marcus Almquist og Joonas Niemelä satte to Rødovre-scoringer i første periode. I en dramatisk anden periode kom Frederikshavn tilbage: Aleksi Ainali, Thomas Søndergaard og Jaeden Martin scorede, mens Niclas Krarup nettede for Rødovre: 3-3 efter anden periode. 

Og så skulle vi helt frem til slutfasen, hvor de to Rødovre-profiler Malte Setkov og Joonas Niemelä scorede de afgørende mål. Rødovre vandt 5-3 og tre dage senere gjorde Mighty Bulls det igen.

Nok kom Frederikshavn tidligt foran ved Aleksi Ainali, men derefter blev det Christopher Rübenachs kamp. Rødovre-forwarden scorede to gange og blev suppleret af Jonas Niemelä og Ryan Hughes.

Rødovre har overtaget i serien mellem de to hold, men Frederikshavn kan finde håb i at have vundet "Expected Goals" tre ud af fire gange i de fire opgør. 

Det er Rødovre-profilerne, der er trådt frem i kampene: Marcus Almquist og Malte Setkov har lavet syv point, mens Joonas Niemelä har lavet seks point, mens Malte Setkov står med fem point. 

Samtidig har Tomas Rydén gjort det fremragende i de kampe med 113 redninger på 118 skud. En redningsprocent på 95.8. 

Frederikshavns har ikke fået de nødvendige point af profilerne i de indbyrdes kampe: Mikkel Bertelsen har lavet tre point som den pointbedste i de indbyrdes opgør, mens Topholt, Ainali og Lunsjö står med hver to point. Så der er masser af at hente for Mario Simioni, når han kigger på statistikkerne før aftenens kamp.

Der er også masser at hente i målmandsspillet. I de fire indbyrdes kampe har Kevin Frydkjær stået tre kampe, mens den nu afskedigede August Hedlund har stået en kamp. De to har i alt reddet 83 procent af Rødovres skud i de fire kampe.

Også spændende, hvem der står for White Hawks i aften. 


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Rødovre Mighty Bulls Frederikshavns Søndergaard: "Liv eller død" i aften