Liam Haslam kommer fra en sæson i Nordsverige i Hockeyettan

Rødovre Mighty Bulls henter en ny mand ind på holdet til backlinjen. 25-årige Liam Haslam kommer til Vestegnen efter en sæson i Hockeyettan, hvor han har spillet for Kalix. 

Rødovre præsenterer ham således: 

Liam var forbi en lille uge i december og trænede med holdet. Allerede dengang var vi tæt på at få en aftale på plads for resten af sæsonen, men det lykkedes desværre ikke lige på det tidspunkt.

Sportschef Olaf Eller udtaler: Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville have Liam med på holdkortet. Han bringer en ægte nordamerikansk "fighting spirit, masser af fart og aggressivitet, glimrende teknik – og så var han bare en super fyr at have med i truppen. Han løftede både spillet og stemningen omkring holdet.

Liam fortæller selv om sin kontrakt med RMB: 

- Rødovre har været en klub, jeg har ønsket at spille for, siden jeg spillede for klubbens J20-hold, mens der var Covid-lockout. Jeg glæder mig til at starte hos tyrene, lyder det.


Trepaniér skal videre: Herlev siger farvel til sin topscorer