Mighty Bulls er ligaens dårligste hold på fremmed is

Rødovre Mighty Bulls var før sæsonen "eksperternes" bud på en misset slutspilsplads igen, men Olaf Eller og trænerstaben har fået løftet Rødovre noget længere end sidste sæson, hvor Mighty Bulls på nuværende tidspunkt allerede var afskåret fra en plads i slutspillet. 

Men hvordan kan Rødovre løfte sig yderligere og op over konkurrenterne fra Frederikshavn og måske også Herlev?

Jo, Rødovre skal blive bedre på udebane, hvor Mighty Bulls har svært ved at hente point.

Det er kun blevet til seks point i alt på fremmed is, og vi skal helt hen til sæsonens tre første kampe for at finde udesejre.

I september vandt Rødovre 6-5 over Rungsted efter overtid, mens det blev til 3-1 over Frederikshavn i sæsonens anden udekamp.

Vi skulle helt frem til 1. december for at finde det næste point på udebane for Rødovre, der tabte 1-2 i overtid til Herlev. 

Ellers har Rødovre tabt revl og krat på udebane, og det er en af de store nøgler, der skal findes frem, hvis Rødovre skal holde sig med i kampen om slutspilspladserne. 

 


Winquist: Vi skal finde en vej gennem skadeskrisen Thomas Søndergaard sidder ude med følgerne efter hjernerystelse