Det bliver Eller i boksen og ligeledes Eller på isen i den kommende sæson i Rødovre. Mads Eller har skrevet under på yderligere to sæsoner for Mighty Bulls, der præsenterer ham således: 

Eller-navnet er næsten synonymt med ishockey i Rødovre, og med Lars Ellers indtræden som en del af ejerkredsen er det også ganske naturligt, at lillebror, Mads, fortsætter som spiller i klubben.

Mads har gennem de sidste sæsoner vist sig som en ægte leder i omklædningsrummet, og vi kan altid regne med, at Mads går forrest på og udenfor isen med engagement og arbejdsindsats.

Med sine ’kun’ 28 år, er der stadig masser udviklingspotentiale, og vi ser frem til at han lægger nye lag til sit spil, og at han fortsætter med at være en leder og bindekraft for både de yngre og ældre spillere i truppen.

- Jeg vendte tilbage til Rødovre med et mål om at vi skulle arbejde os tilbage til den sjove ende af dansk ishockey. Det mål og motivationen til at drive det arbejde hver dag på og udenfor isen er kun blevet styrket af de nye tiltag der er kommet i vores klub. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet de kommende år, fortæller Mads Eller omkring sin kontraktforlængelse.

 

Kontrakten er betinget af den endelige godkendelse fra Danmarks Ishockey Union. 


JACOB GAMMELGAARD bliver i Rungsted AALBORG HAR BILLET TIL CONTINENTAL CUP i den kommende sæson