Forwarden lavede 56 point i 44 kampe i Hockeyettan i sidste sæson
I forbindelse med gårsdagens showkamp mellem Rødovre og Herlev blev Lukas Macklin for første gang præsenteret for publikum på storskærmen i Rødovre.
Han bliver præsenteret således af Mighty Bulls.
Lukas Macklin er en talentfuld forward med et stort udviklingspotentiale. I en alder af 24 år har han allerede markeret sig som en profil i svensk ishockey, og vi er overbeviste om, at han vil tage nye, store skridt i sin karriere hos os.
Sportschef Olaf Eller udtaler:
- Vi har tilføjet en hårdtarbejdende og dedikeret målscorer og pasningsspiller til truppen. Lukas vil styrke vores offensiv og bidrage markant til holdets samlede præstationer.
Lukas Macklin ser frem til at trække i den røde trøje og siger:
- Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Rødovre Mighty Bulls. Jeg ser frem til at møde alle fans og til at tage hul på den kommende sæson. Rigtig god sommer – vi ses til efteråret!"
Med titlen som topscorer i den svenske 1. division i den forgangne sæson er det tydeligt, at Lukas besidder de kvaliteter, vi søger, skriver Rødovre.