Finnen stopper hos Mighty Bulls efter tre sæsoner

En skadesplaget Frank Gymer fik kun fire kampe for Rødovre Mighty Bulls i sidste sæson. 

Manglen af den finske playmaker - der var udset til at være nøglespiller - var en af årsagerne til, at Mighty Bulls endte i bunden af Metal Ligaen og altså ikke kom med i slutspillet. 

Det var tredje sæson, Frank Gymer spillede for Rødovre, og den dygtige finne havde i de to foregående sæsoner vist sig som en fremragende spiller, der alene kunne vinde og vende kampe for Mighty Bulls.

Han lavede henholdsvis 29 og 38 point i sine to første sæsoner, men nu er det slut for Gymer, der har en fortid i den bedste finske række, så det er ikke usandsynligt, at playmakeren vender tilbage til hjemlandet.

Rødovre skriver følgende: 

- Vi er stolte over at have haft en spiller som Frank med hans niveau og evner som en del af RMB. Hans bidrag har været betydningsfuldt, og vi er taknemmelige for hans indsats.
- Med den nye sportslige retning ønsker vi at skabe en større sportslig bredde. På den baggrund er vi blevet enige med Frank om at afslutte samarbejdet.

- Vi ønsker Frank alt det bedste fremover både på og uden for isen.

Hurtig sommerstatus: Odense Bulldogs Ny mand! Hudson Schandor er Supporternes Spiller i Frederikshavn