Fem imports kommer ikke tilbage til Mighty Bulls

Så begynder den tid på sæsonen, hvor de forskellige klubber siger goddag og lige nu ikke mindst farvel til spillere fra den forgangne sæson. 

Rødovre Mighty Bulls er først med en af de større udmeldinger og foreløbig betyder det et farvel til fem spillere.

Svenskerne Gustav Brandhammar og Filip Nordström vender ikke tilbage, og det gælder også finske Frank Gymer er fortid efter optrædender i flere omgange i Rødovre - det seneste uden mærkbar succes. 

Liam Haslam blev aldrig nogen succes på backen, mens der var mere drive i canadiske Ryan Hughes, der var en skarp oplægger, men måske ikke scorede så mange mål som sportschef Olaf Eller håbede.

Endelig bliver det er farvel til backup-målmand Marcus Bjørn, der har gjort det glimrende i de indsatser, han har haft i denne sæson. 

Rødovre skriver følgende i sin opdatering:

- Vi er i fuld gang med evalueringen af sæsonen og kan med tilfredshed se tilbage på en sæson, hvor vi på trods en periode med mange skader har formåede at spille os til en plads i slutspillet.
- I slutspillet leverede vi en stærk indsats og viste stor karakter, hvor vi fik presset grundspillets vindere fra Herning, mere end de fleste havde forventet.

- Samtidig skal der lyde en stor tak til Marcus Bjørn, Liam Haslam, Anton Brandhammer, Frank Gymer, Filip Nordstrøm og Ryan Hughes, som alle nu forlader klubben. De har hver især bidraget med hårdt arbejde, dedikation og stærke præstationer i den røde trøje.

FACE ON: Ludvig Elvenes, Rungsted Seier Capital