Mighty Bulls siger farvel til markante skikkelser inden kampen mod Herning

Til kampen i morgen siger Rødovre farvel til og hylder en række spillere på isen, som har lagt skøjterne på hylden.

I løbet af sommerpausen har Steffen Klarskov, Jonas Sass, Nikolaj Zorko og Benjamin Mauritzen valgt at indstille deres aktive ishockeykarrierer.

Herudover stoppede Kasper Jensen, Thomas Olsen og Jannik Karvinen karriererne efter forrige sæson, men i en corona-tom hal, har det ikke været værdigt at give de tre den fortjente afsked, skriver Rødovre. 

Kasper Jensen har spillet 627 kampe i den bedste danske liga (246 af dem for Rødovre) og vundet det danske mesterskab med Esbjerg Energy i 2015/16. Thomas Olsen har spillet 152 kampe for Rødovre Mighty Bulls og har også spillet eliteungdomshockey i Malmö Redhawks, mens Jannik Karvinen slog Michael Smidts klubrekord på 669 kampe og har nu klubrekorden på 673 kampe for Rødovre Mighty Bulls. En meget imponerende klubrekord, som ikke lige umiddelbart står til forfald og som også har ledt til pokaltitel og to bronzemedaljer.

Alle syv spillere hyldes før kampen mellem Rødovre og Herning i morgen. 

Det er rigtig, rigtig mange kampe for Rødovre Mighty Bulls og nogle spillere, der har ydet en stor indsats for holdet og for klubben, som der skal tages afsked med, så vi håber på at se rigtig mange på lægterne, så de syv spillere på kan få en stor og fortjent applaus for indsatserne gennem årene.

Kampstart er kl. 18.00 og spillerne bliver hyldet på isen umiddelbart inden, når de to hold er løbet på isen, så kom i god tid!


ESKESEN HYLDET: Se afskedsvideoen lige her Jonas Sass stopper og får ny rolle omkring Rødovre-holdet