Gustav Green blev dobbelt målscorer for de forsvarende mestre

Rungsted Seier Capital er det første mandskab, der skal i aktion i ”alvorlige kampe” i indeværende sæson, når sjællænderne skal i sving i Champions Hockey League sidst på måneden.

I den første testkamp tabte nordsjællænderne 1-3 mod Odense, men noterede i går et resultat, der kunne give selvtillid til Rungsted-truppen, for det blev til 6-4 over lokalrivalerne fra Rødovre hjemme i Bitcoin Arena.

Matthias Asperup bragte Rødovre foran 1-0, men derefter hamrede hjemmeholdet fire kasser ind. Det var Gustav Green, Mattias Persson, to gange Rasmus Andersson, der sendte Rungsted på 4-1, inden Rødovre fik reduceret ved to af de unge, Kasper Larsen og Magnus Carlsen.

Lucas Andersen (Rungsted) og Marko Virtala (Rødovre) sendte stillingen på 5-4 i Rungsted-regi, inden Gustav Green satte den sidste scoring på aftenen.

Allerede i aften spiller Rødovre igen, når SønderjyskE kommer på besøg. Den kamp spilles i Rødovre Centrum Arena.


Odense håber på fuldt hold i aften Bumagin er tilbage i Frederikshavn