Hændelsen i aftes var uacceptabel, lyder det fra Rungsted-ledelsen
Under kampen mellem Rungsted og Herning i aftes blev begivenhederne skæmmet af, at hjemmeholdets fans antændte pyroteknik i i slutningen af tredje periode.
Det er begivenheder, som Rungsted-ledelsen tager afstand fra, skriver klubben på sin Facebook-side i dag, hvor det lyder således:
Til kampen 3. april mellem Rungsted og Herning Blue Fox i semifinale to oplevede vi desværre, at der blev antændt pyroteknik efter cirka seks minutter af tredje periode.
Det er fuldstændig uacceptabelt, og det er ikke foreneligt med noget som helst af det, vi står for i Rungsted Seier Capital.
De første involverede personer er identificeret, og vil blive tildelt karantæne samt eventuelle bøder og politianmeldelser, hvor det findes relevant.
Vi arbejder målrettet og konsekvent videre med sagen i tæt samarbejde med Nordsjællands Politi samt vores professionelle vagtselskab for at identificere de resterende involverede og få klarlagt det fulde hændelsesforløb. Alle involverede parter vil blive sanktioneret på passende vis.
Vi ønsker at være helt tydelige:
Rungsted Seier Capital tager entydigt afstand fra pyroteknik og enhver adfærd, der skaber utryghed eller bringer andre i fare. Det hører ikke hjemme i vores hal – og vi har en absolut nultolerance.