Masser af mål og slagsmål i Concordium Arena

Rungsted Seier Capital-SønderjyskE 5-4 (1-1,4-2,0-1) SønderjyskE skulle forsøge at rejse sig ovenpå Final 4, da de tirsdag aften var kørt til Rungsted, som de for 11 dage besejrede med 4-3.

Hjemmeholdet kom med ni dages kamppause, og kom også bedst fra land da Rasmus Andersson åbnede målfesten kort efter en face-off i offensiv zone. Kun et stort minutter senere havde gæsterne dog bragt balance i regnskabet, da Nikolaj Krag kunne sætte kaptajn David Madsen op til en god afslutning. Yderligere scoringer faldet der ikke i første periode, der på mange parametre var ganske jævnbyrdig.

Anden periode var dårligt kommet i gang før Victor Cubars øgede til 2-1, og da selvsamme Cubars kort efter scorede til 3-1, begyndte man at se hvor pilen pegede hen. Kort efter midtvejsmærket i anden periode skubbede Ludvig Elvenes pucken i nettet til 4-1, og så synes tingene afgjort.

En af mange bataljer første til en badebillet til Marco Roy, der tog fat i en af dommerne, men førnævnte skærmydsler kom Sønderjyske i undertal.

Det er dog guf for Mathias Borring, der for femte gang i Metalliga-karrieren kunne score i undertal. Glæden over reduceringen til 4-2 varede dog kun kort, da Rasmus Andersson udnyttede overtallet til at score til 5-2.

Sønderjyske havde tidligere i kampen ikke haft det store held i powerplay, men det lykkedes for erfarne Alexander Wiklund at score hen mod slutningen af den midterste periode, og dermed tænde et lille håb om et comeback. Kort inden hornet lød for anden periode kom der yderligere dramatik. Morten Jensen og William Pelletier kom i håndgemæng, og det kostede begge en tur under bruseren.

De lyseblå fra Vojens kæmpede heroisk i tredje periode, i en kamp hvor chancerne kom frit flydende. Fire minutter inde i tredje periode sparkede William Boysen kampen helt åben, da han i to omgange passerede Oscar Östlund, men trods satsning ved at tage Mattias Petterson ud til sidst, lykkedes det for Rungsted at holde stand, og notere sig sejr nr. otte ud af ni mulige.


Plouffe plaffede Herning til 3-2-sejr i Odense