Fynboen vil koncentrere sig om en ny vej i livet

Han blev dansk mester med Rungsted i 2019, og Frederik Høeg nåede dermed det ultimativt mulige i Metal Liga-regi. Derfor kan den 22-årige solide center og wing også trække sig tilbage - foreløbig - fra ishockeysporten og overgå til en civil karriere. 

Det er sådan, det bliver for Høeg, skriver Hockeymagasinet.dk i en artikel i dag. Her citeres Høeg blandt andet for følgende:

- Jeg er stadig meget uvis angående min fremtid, men ender det som det ser ud nu, så kommer jeg desværre ikke til at spille elitehockey den kommende sæson, og formentlig heller ikke 1.division

- Jeg har fået en super jobmulighed, samt jeg har lavet et lille start-up som også kræver lidt tid og derfor har jeg valgt at nedprioritere ishockey for første gang i mit liv, lyder det fra Høeg.

Frederik Høeg er oprindelig Odense-spiller, men nåede på Sjælland både at spille for Herlev og Hvidovre, inden han efter sidstnævntes konkurs, skiftede til Rungsted, hvor han vandt "doublen" i 2019. 


SønderjyskE klar til at præsentere ny mand FLERE TRÆNINGSKAMPE: Rødovre og Herlev åbner festen 14. august