Nogle spillere er på vej tilbage, men det var længe fo

Det er opad bakke for Rungsted Seier Capital for øjeblikket. 

Der er ikke mange spillere tilbage i truppen, og det blev illustreret i søndagens kamp mod Aalborg, hvor Rungsted-mandskabet simpelthen løb tør for kræfter og måtte se en 5-1-føring blive forvandlet til et nederlag på 5-6 i overtiden. 

- Det er vigtigt, at vi prøver at bibeholde positiviteten i truppen og bevare energien. Vi kan desværre ikke bare gå ud og hente et par imports, for vi er låst (Rungsted har for øjeblikket seks svenskere, to canadiere og en amerikaner i truppen), men vi skal hele tiden arbejde med at glasset skal være halvt fyldt, siger sportschef Joachim Holten Møller i et længere interview med Rungsted Seier Capital TV, hvor han skitserer situationen med skaderne i klubben

Værst ser det ud for Valdemar Hull, der fik en puck i hovedet i kampen mod Esbjerg fredag aften. Det kostede en brækket kæbe.

- Han pådrog sig desværre en åben fraktur i kæben, er på flydende kost og blev syet i hele munden. Det er svært at give en egentlig prognose på ham, men ser jeg ham på is i 2025, vil jeg være overrasket, siger Joachim Holten Møller i interviewet. 

Den unge back Oliver Dahlmann brækkede kravebenet i den sidste træningskamp, og han forventes på is efter nytår, oplyser sportschefen også. Det er uvist, hvornår Mathias Røndbjerg er på isen igen, mens Anton Als forventes klar relativt snart - om det bliver før eller efter den kommende landsholdspause, vides ikke, lyder det fra Joachim Holten Møller. 

Der har været talt meget om centersituationen i Rungsted, og Joachim Holten Møller håber og satser på, at Filip Karlsson snart er klar til kamp. 

- Jared Dmitryw er blevet opereret i sidste uge, og vi regner med, at han er tilbage på is i slutningen af november eller begyndelsen af december. Det er en længerevarende proces, hvor vi konsulterer flere faggrupper, siger Joachim Holten Møller. 

Nicklas Heinerö udgik af kampen fredag mod Esbjerg, men burde ifølge Joachim Holten Møller være klar måske allerede fredag aften i Odense, mens der endnu ikke er nogen prognose for nøglespilleren Theo Keilin, der også er blevet skadet for nyligt. 

Erik Andersson er lejet ind - og er endnu ikke blevet skaden, mens Joachim Holten Møller heller ikke bare kan hente erstatningsspillere ind i flæng i form af tidligere profiler og divisionsspillere. 

- Der er regler omkring transferkort, og vi har også en længerevarende plan. Men lige nu er det den helt store syvkabale, der er i gang, siger Joachim Holten Møller i interviewet. 

 

 


Frederikshavn snart klar med "supporternes spiller" - 81.000 kroner samlet ind UGENS HOLD: Se hvem der er kommet med i ugens A-kæde