Der er ingen tvivl om, hvad de har spurgt sig selv om i Herlev Eagles-ledelsen før denne sæson: "Hvordan kan vi sætte en hel stabil sæson sammen, og samtidig gøre os gældende, når vi kommer til kvartfinalen?"

Herlev Eagles lavede nemlig en fremragende sæsonstart i fjor og var blot en overtid fra den første titel siden 1984 ved Metal Final4 i januar i Vojens. Det var rørende at se en tårevædet Matthias Asperup takke den fabelagtige fanskare i Vojens efter det bitre finalenederlag. 

Derefter gik Herlev ned med mand og mus og sluttede på en skuffende ottendeplads i grundspillet og selv om Herlev blev snydt i kamp fire hjemme mod Herning - og kunne have reduceret til 1-3 i serien - var kvartfinaleserien også under det håbede niveau.

Nu har Herlev strikket organisationen om, så Martin Gudmundsson får endnu mere assistance i boksen af Kim Staal, ligesom Gui Doucet nu er General Manager og også er i boksen. Dertil er Filip Faurholm med som analytiker. 

Det ligner en forstærket boks, men er holdet også forstærket?

På målmandsposten er der status quo: Fremragende Emil Zetterquist er garant for høj kvalitet, og da Herlev-ledelsen åbenbart ikke stolede på Jonathan Hintze, hentede man Christian Elmose tilbage. En rutineret reserve, og igen må jeg plædere for, at Elmose sagtens kan få 10 kampe i løbet af grundspillet, så Zetterquist får den nødvendige hvile. Det gælder om at stole på sin backup!

Defensiven holdt højt niveau i første halvdel af sidste sæson, nu gælder det om at holde det over en hel sæson. Topbackerne hedder igen Tim Daly, Anton Johansson - begge med et ret offensivt snit - og på den danske side Jerry Välipirrti, der virkelig har fået et gennembrud over de seneste sæsoner. Læg dertil svenske Isak Ask, som stadig er ung og relativt uerfaren og derfor ikke kan regnes som en superprofil på papiret. 

Marius Kring er førsteseedet til en fast plads blandt de øvrige, og kan vel vise sig mere frem end han gjorde i fjor, mens talentfulde Jeppe Kramer og Noah Samsøe skal kæmpe om den sjette plads i startopstillingen. Allrounderen Oskar Just kan sættes ind både i forsvar og angreb, og buddet herfra er, at han begynder med at kæmpe om de offensive pladser. 

Herlev stoler nogenlunde på den samme defensiv som i fjor, med Kasper Larsen byttet ud med Isak Ask - umiddelbart et lille minus, selv om der nok var endnu større forventninger til Larsen, der ligesom resten af Herlev-holdet forsvandt i slutspillet. Også Magnus Povlsen har stoppet karrieren, og hans herlige spillestil og ikke mindst humør kommer Metal Ligaen til at savne. 

Udfordringen bliver at dosere, så Daly og Johansson har kræfter til et helt grundspil. 

I angrebet har Herlev skiftet gevaldigt ud og har sagt farvel til to store profiler i Isac Skedung og Maximé Trepanier, der i perioder af sidste sæson - specielt i første halvdel - var flyvende og blandt Metal Ligaens absolut bedste spillere. Det samme var Nicklas Heinerö - nu Rungsted - der var fremragende, indtil han måtte med forfald for resten af sæsonen. 

Herlev måtte vente længe på erstatningen for Heinerö, Jason Willms, og han var en kæmpe skuffelse. Lucas Carlsson var skuffende i lidt mindre grad, men præsterede ikke som håbet over en hel sæson. Marcus Almquist kom fra Rødovre til slutspillet, men er altså forsvundet til naboerne igen. 

Nu har Herlev valgt at hente lidt udenlandske profiler, der på papiret er en anelse svagere end folk som Skedung, Trepanier og Heinerö, men svenskere har det med at blomstre på Herlev-is, når de får lidt større friheder end hjemme i Allsvenskan eller HockeyEttan.

Dem er der fire af i Herlev-angrebet i denne sæson.

Isac Göransson var kaptajn for IK Pantern i fjor, og skal tage en lederrolle hos Herlev. David Karlström var fornuftig, da han for nogle år siden var på et kort ophold i Odense og lavede glimrende 41 point i grundspillet i HockeyEttan i sidste sæson. 

Personligt glæder jeg mig til at se Carl Skårström, der kommer fra tre sæsoner hos Östersund i HockeyAllsvenskan. En lille og skarp terriertype med målscorerpotentiale i dansk ishockey. 

Axel Lindström gjorde det glimrende for Herlev i fjor uden at være supershiner, men lægger en solid bund. 

Så er der den enlige nordamerikaner i Herlev-offensiven, Brock Bremer. Han kommer direkte fra NCAA, den amerikanske collegeliga, og hans bio fortæller om en mand, der passer sit arbejde og slog sin rekord i blokerede skud i sæsonen 2024/25. Det ligner en arbejdshest, der måske får hul på målbylden i dansk ishockey.

På danskersiden sendte Herlev i den grad et signal ved både at hente Gustav Green og Victor Cubars i Rungsted. Solide Green og temperamentsfulde og målfarlige Cubars fylder over gennemsnittet i enhver dansk klub, og læg dertil en motiveret Matthias Asperup, en Oliver True, der er blevet bedre og bedre med årene og har lavet et point i snit - sådan godt og vel - i grundspillet over de seneste to sæsoner. 

Og der har vi vel besætningen i Herlevs tre første kæder. Det ser slet ikke dårligt ud. 

Førnævnte Oskar Just kunne sagtens ligne en mand, der skal kæmpe om en plads i fjerdekæden, hvor han sammen med Mikkel Holm Skjellerup, den efterhånden meget erfarne Daniel Petersen og den spændende Mathias Ingeman Larsen skal udgøre den vigtige bredde på Herlev-mandskabet. 

Set herfra er det vigtigt, at trænerduoen og General Manageren tør bruge fjerdekæden og bredden, så folk som Asperup, True og Skårström ikke løber tør for kræfter i løbet af sæsonen. 

Umiddelbart ligner det et Herlev-hold, der er forstærket på danskersiden - i hvert fald i angrebet - i forhold til i fjor. Udlændingene er vel - set over hele sæsonen - nogenlunde status quo i forhold til sidste sæson, og i Zetterquist er der nødvendig kvalitet på målmandsposten. 

Lige nu er bredden det store spørgsmål hos Herlev. Der er syv backer og 13 forwards og i modsætning til de fleste andre klubber, har Herlev allerede brugt importkvoten fuldt ud. Det gør ørnene sårbare over for skader, og dermed kan kræfterne igen svinde, hvis Eagles får skader. 

Over 48 kampe ligner Herlev et hold, der kan ende alt fra fem til ni, alt efter hvordan kræfterne fordeles og hvordan skader får indflydelse på Eagles-sæsonen. Det er slet ikke umuligt, at Herlev med en god sæsonstart igen kan spille sig i Metal Final4, hvor holdet, klubben og fansene i den grad var et friskt pust i Vojens i fjor. 

I øvrigt: Størst mulig respekt til Herlev-organisationen, der i den seneste håndfuld sæsoner stille og roligt - trods svære omgivelser på Tvedvangen - har arbejdet sig stille og roligt fremad uden de store og vilde udmeldinger. Herlev er en klub man skal regne med i Metal Ligaen og stor respekt for det!