Mads Eller med et statement på sin personlige Facebook-profil
Der er efterhånden ingen tvivl om - hvis man sætter brikkerne sammen - at der har været en episode ved Rødovres træning, der betød, at Brandon Magee blev fyret og at Oliver Marklund er sat ud af spillet et par uger.
Det er en samlet Rødovre-trup, der står bag Marklund, hvilket blev understreget i går, da Mads Eller på sin personlige Facebook-profil skrev følgende. Vi bringer opslaget med tilladelse fra Mads Eller, og det lyder således:
Spillertruppen, Rødovre Mighty Bulls
Efter vores kamp i fredags har vi fulgt de mange opslag og kommentarer på sociale medier vedrørende opsigelsen af en tidligere holdkammerat.
Vi anerkender den store passion, som vores fans har for klubben – en passion, vi deler fuldt ud.
Derfor vil vi gerne gøre det helt klart, at vi alle bakker op om Oliver og klubbens beslutning samtidigt med at vi tager skarpt afstand fra den behandling, Oliver har modtaget både på og uden for isen.
Vi håber, at I sammen med os vil se fremad og fortsat støtte holdet. Jeres opbakning betyder alt for os!