SønderjyskE-træneren var tilfreds med indsatsen, men ikke med de individuelle fejl, der kostede mål

Mario Simioni var en ærgerlig mand mellem jul og nytår. 

SønderjyskE tabte 1-3 hjemme til Esbjerg, men spillemæssigt blev det bedre for sønderjyderne i kampen i Esbjerg dagen efter. Her vandt vestjyderne 4-3 efter straffeslag. 

- Vi slog tilbage og fik i det mindst et point. Men det var stadig et nederlag, sagde Mario Simioni til Der Nordschleswiger efter kampen og kunne konstaterere, at sønderjyderne havde tabt for fjerde gang på stribe med nederlaget i Esbjerg. 

Det var en intens og i perioder meget fin ishockeykamp i Esbjerg, hvor Mario Simioni kunne se sine spillere lave et par dumme fejlpasninger, der kostede mål. 

- Det der ærgrer mig mest efter kampen i Esbjerg var, at de ikke kom til at kæmpe særlig hårdt for deres scoringer. De fik deres mål alt for nemt. To af deres mål kom direkte fra fejlafleveringer, som vi leverede, lød det fra SønderjyskE-træneren. 

SønderjyskE har allerede på onsdag en ganske svær opgave, når Aalborg tager imod i Sparekassen Danmark Isarena. 


25-årig anholdt for kanonslaget i Frederikshavn Aalborg ramte - formentlig - en million i omsætning til nytårsbraget