Lad mig begynde denne formiddag i solskinnet med at sætte en god flaske rødvin på spil: Jeg leverer direkte til Fredrik Johansson, Dan Jensen eller Martin Gudmundsson, hvis en af dem formår at trække deres respektive kvartfinaler ud i den syvende kamp. 

Det er ikke fordi, jeg har noget imod hverken Herning, Aalborg eller Rungsted, men bagud 0-3 er virkelig TUNGT og næsten umuligt at vende. Og bare det at komme på 3-3 vil være en gigantisk præstation. 

Dermed siger jeg også mellem linjerne, at det vil være en kæmpe overraskelse for mig, hvis en af de tre nævnte serier bliver trukket ud i syv kampe.

Til gengæld lugter serien mellem SønderjyskE og Odense af noget, der godt kunne trække ud. Det er den serie, jeg har fulgt tættest og holder fokus på i dagens slutspilsblog. 

Sikke en underholdning, der har været i alle tre kampe, der har budt på hele 26 mål. Næsten ni mål i snit. Hvis du spørger Casper Stockfisch og Paul Thompson er jeg ret sikker på, at de vil give mig ret i, at det har været lige i overkanten.

Men sikke nogle fine detaljer, vi har fået: Jeg hæfter mig især ved Odenses powerplay-mål til 5-2 i den første kamp: Det var vidunderligt gennemspillet, inden Radim Piroutek stille og roligt kunne slå pucken på Kim Nieminens førstegangs-pasning (han havde modtaget en førstegangs-pasning fra Thelin). Den scoring var kulminationen på en anden periode i kamp 1, hvor ALT lykkedes for Bulldogs. 

Lad os springe til kamp 3 - og anden periode: David Madsen kører pucken ind over blå linjen og opdager, at Daniel Baastrup Andersen udfordrer ham. Madsen kører pucken gennem sine egne ben og i samme moment forbi Baastrup, inden han suverænt klapper den op i nettaget bag Lundström.

Det fører os til næste punkt: Målmandsspillet. Set på den sidste del af grundspillet, ville jeg umiddelbart give Odense en fordel med Lundström, men både han og Matthias Pettersson har lukket nogle ret lette pucke ind i løbet af de første tre kampe. Og lige nu ligner det faktisk en 50-50-duel mellem de to svenskere, endda med en lille fordel til Pettersson, der fører 88-84 i redningsprocent og stod en meget stærk første periode i tirsdags.

Men hvad med energien over en lang serie. Indtil nu har det ikke betydet noget, men i min optik kan det sagtens ende med at betyde noget for kræfterne, at Odense spiller mere bredt.

Både Luka Burzan, Sebastian Maddock og Magnus Boesen i Odenses fjerdekæde har spillet flere minutter end Mathias Kløve, Jonas Borring og Elias Borup, som er sønderjydernes angribere nummer 10,11 og 12. 

Således er otte af de ni angribere i serien i serien, der har fået mest istid, fra SønderjyskE. Kun Radim Piroutek blander sig der.

Til gengæld bruger Paul Thompson sine topbacker Estes, Setkov og Prapvessis mere end Gustav Nielsen, som er SønderjyskE's mest benyttede back. 

Men på kræfter kommer Bulldogs i min optik til at have et lille forspring, som serien skrider frem.

Til gengæld er det ikke så godt for Odense, at SønderjyskE på en eller anden måde begynder at levere den "playoff-spirit", som førte holdet helt frem til mesterskabet i fjor. Fynboerne står med favoritværdigheden i kraft af andenpladsen i grundserien, en bredere trup og stort set ingen skader, men alt presset er også på Bulldogs.

Det vil være en kæmpe, kæmpe skuffelse for Odense, hvis holdet for tredje sæson på stribe ryger ud i kvartfinalen. Bulldogs-mandskabet giver overraskende mange chancer væk, og en øget disciplin i defensiven kan være nøglen til at komme igen i den her serie. 

SønderjyskE kan glæde sig over, at Alexander Wiklund ser ud til at være helt frisk, og at Joseph Jonsson i de seneste to kampe har spillet noget af det bedste, han har leveret i hele sæsonen. Kommer deres rutine til at gøre en forskel mod et Odense-hold, hvor mange af importprofilerne er unge og endnu ikke har prøvet så meget?

Der er rigtig mange åbne spørgsmål før kampen i morgen, hvor vi MÅ runde 4000 tilskuere i Sydjysk Sparekasse. Det er en af de playoff-aftener, som virkelig kan blive en stor oplevelse for tilskuerne og seerne hjemme foran Metalligaen.dk. 

Og til sidst vender vi lige tilbage til overskriften: For hvad nu hvis Malte Setkov bare havde tyret den puck væk med 10-12 sekunder tilbage i kamp to i Vojens i stedet for at spille den op i fødderne på en SønderjyskE-mand? Så var den ikke endt ovre hos Nikolaj Krag og hans favoritposition og 4-4-målet var ikke blevet scoret otte sekunder før tid og Odense havde efter al sandsynlighed været på 2-0 i serien og fulde af selvtillid. 

De otte sekunder kan vise sig at få en afgørende betydning, når vi en dag ser tilbage på den her serie. De fortæller også historien om, at ishockey og slutspil er et spørgsmål om marginaler, detaljer og om at kæmpe til det absolut sidste sekund.