Herlev leverede efter undertegnedes mening en af de mere bemærkelsesværdige præstationer i den forgangne sæson. 

Ørnene sagde farvel til både Maksim Popovic, Mikkel Bertelsen, Daniel Baastrup, Victor Cubars og Matthias Asperup, der alle var blandt de store profiler fra bronzeholdet i foråret 2023.

Samtidig tog Herlev afsked med en af Metal Ligaens absolut bedste målmand i Lukas Horak. 

Alligevel formåede Eagles helt stille og roligt at levere et grundspil, hvor man uden problemer kørte en sikker slutspilsplads i land, samtidig med, at Herlev faktisk ganske længe var med i ræset om pladserne i Metal Final4.

Det var med den gode, gamle stamme af primært svenske imports med de Metal Liga-kendte Jonsson, Johansson og Lindqvist-Hansen i spidsen og så en række nye danskere hentet op til tredje- og fjerdekæden fra egne rækker tilsat Magnus Povlsen og Oliver True og Philip Rafnsson fra Odense.

Førstnævnte fik sit totale Metal Liga-gennembrud med en fremragende sæson, mens Rafnsson gik fra en plads i udkanten på Fyn til en fast plads i tredjekæden hos Herlev. 

I spidsen for danskerstammen stod altid pålidelige Luis Blak Olsen, en af gamets ærligste fightertyper.

Det var ikke nok i kvartfinalen mod Herning, som Herlev kunne presse, men ikke overvinde, da det gjaldt, hvilket var helt logisk. 

Den nye trænerduo Martin Edmundsson og Guillaume Doucet viste os et Herlev-hold, der spillede langt mere systematisk og - bortset fra enkelte store snittere - også mere stabilt end den tju-bang-hockey, som forgængeren Patric Wener leverede i hans "regeringstid" hos Eagles. 

Nu skal Herlev et eller andet sted begynde forfra igen, for man har sagt farvel til den udenlandske kerne på holdet i form af Joseph Jonsson og Alexander Lindqvist-Hansen, to af de spillere, der har tegnet Herlev i mange sæsoner og også har markeret sig som nogle af de bedste imports i Metal Ligaen.

Ikke mindst Joseph Jonsson som i undertegnedes øjne altid har tenderet til at være i top tre over udlændinge i Metal Ligaen. 

Også Luis Blak Olsen siger farvel til ishockeyen, mens Herlev så vidt vides spiller videre med Anton Johansson, hvis han kommer sig over sit skiuheld, som han paradoksalt nok faldt i under spillernes afslutningstur. 

Målmandsposten er endnu ubesat, men mon ikke Jonatan Hintze Christiansen står til mere spilletid end i fjor, hvor han vikarierede fremragende, når der var brug for ham? Skal vi gætte på, at han får en svensk makker i buret. 

På backsiden har Herlev allerede hentet Tim Daly ind fra tysk ishockey, og kan han holde sig skadesfri, så kender vi hans styrker fra tiden i Rungsted. Magnus Povlsen fortsætter med herlige tilgang til spillet og forhåbentlig også med sine bundærlige kommentarer dertil.

Marius Kring Andersen og Jerry Välipirrti har begge fået deres gennembrud som Metal Liga-backer og kan regnes som "færdiguddannede, man godt kan have gode forventninger til". Noah Samsøe er en stabil fyr, mens Oskar Just Petersen og Jeppe Kramer begge har lidt vej endnu til at kunne kalde sig etablerede ligaspillere. 

Hvis Anton Johansson vender tilbage og måske med en import mere, ser backlinjen hos Herlev glimrende ud og har et fint offensivt tilsnit med Povlsen, Daly, Kring og måske Johansson. Mon ikke trænerne sørger for, at de også holder deres defensive pligter? 

På angrebssiden sendte Herlev et stærkt signal ved at hente Matthias Asperup. Oliver True kan hamre videre på mål og måske fortsætte på sine imponerende 46 point i 50 kampe fra i fjor. Hvis Rasmus Simonsen kommer tilbage efter sin skade er han også bundsolid, ligesom Mathias Hansen også er ved at etablere sig dybt i Metal Ligaen. 

Den omskolede Mikkel Skjellerup er sammen med Philip Rafnsson og Daniel Petersen er alle spillere, der er designet til at være vigtige rollespillere i de nederste kæder, men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvilke imports, Herlev finder frem til forwardlinjen.

Lige nu er der ikke fremvist spillere af udenlandsk herkomst i angrebet. 

Der kommer vel en håndfuld, og det kan sagtens være svenskere alle sammen. Men spillere som Jonsson, Elvenes på sine gode dage, og Lindqvist-Hansen er naturligvis tunge at erstatte.

Hvordan det lykkes, kan blive afgørende for, hvor stærke Herlev bliver i den kommende sæson. Det samme gælder på målmandsposten. Der er stadig flere ubekendte hos Herlev. 

En ting er sikkert: Det er slut med undervurdere ørnene, der på flotteste vis og uden den store opmærksomhed har arbejdet stabilt de seneste mange sæsoner. Mon ikke også de er til at regne med, når vi igen går i gang til september?