Hvilke spillere, der stiller op i aften i Herning, finder vi først ud af op til kampstart, men det er helt sikkert, at køen ved Udlændingestyrelsen spiller ind. Herning havde ingen nordamerikanere med fredag mod Esbjerg, hvor træner Ben Cooper heller ikke var i boksen.
Spørgsmålet er, om der er nordamerikansk islæt hos Blue Fox i aften og naturligvis også, om de skadede spillere Nielsen, Poulsen, Adamsen og Jensen er blevet klar. Ellers bliver det igen et fortyndet Herning-hold, der stiller op. Men måske kan trænerstaben få en hjælpende hånd af Peter Regin og Frans Nielsen, der begge træner med Herning for øjeblikket (det er kun spekulationer i god ånd).
Gæsterne fra SønderjyskE har med sikkerhed Victor Rollin Carlsson klar til kamp. Svenskeren har ikke skullet døje med arbejdstilladelse, men der er fire nordamerikanere i Mario Simionis trup, der måske/måske-ikke kan spille i dag. Det kommer til at påvirke sønderjydernes opstilling.
SønderjyskE har mulighed for at give testdebut til William Boysen og Yannick Vedel, ligesom de tilbagevendte Jakob Wittendorf og Mikkel Jensen ligeledes kan spille i aften.
Der er livestream fra Kvik Hockey Arena lige her: