Efter nederlaget mod Frederikshavn onsdag aften og det efterfølgende tab fredag aften i Rungsted er Sønderjyske smuttet helt så langt ned i tabellen, at man i morgen kan blive passeret af Rødovre Mighty og dumpe helt ned på ottendepladsen.
Inden kampen mod Rungsted havde sønderjyderne talt om at levere "et statement", men det lykkedes ikke, konstaterede klubbens direktør og medejer Mogens Kastbjerg, da han efter kampen talte med Der Nordschleswiger.
- Nej, det statement, vi havde håbet på, fik vi ikke, siger han.
- Vi må være ærlige at anerkende, at indsatsviljen og lidenskaben ikke var det sted, hvor vi har ønsket. Vi arbejder intensivt på at finde niveauet fra sæsonstarten, lyder det fra Mogens Kastbjerg.
- Vi bliver nødt til at arbejde hårdt, og der er ikke flere undskyldninger. Vi skal vise attitude og hårdt arbejde. Med den selvforståelse, vi har som klub, vil vi mere, siger Sønderjyske-diretøren.