Direktør tilfreds med truppen som den ser ud nu
SønderjyskE tager i aften hul på Metal Ligaen igen i det nye år.
To dramatiske nytårskampe - på hver sin måde - mod Esbjerg, blev gennemført med otte imports på holdet.
SønderjyskE har hele fem svenske spillere i sin import-portefølje sammen med de tre canadiere, Spencer, Pelletier og Desjardins, og det bliver ikke til flere, skulle man tro administrerende direktør Klaus B. Rasmussen.
Det siger han til Jydske Vestkysten i dag:
- Vi er som udgangspunkt færdige med at hente imports ind og har stor tiltro til de otte imports, vi har i dag, og til hele truppen. Vi ser frem til rejsen mod Final 4 om to uger og til slutspillet i marts, siger han til avisen.
Sønderjyderne møder i aften Herning Blue Fox på hjemmebanen i Frøs Arena.