Haag og Tjernström er i forhandlinger med de lyseblå for den kommende sæson

SønderjyskE lurer på en ny back.

Det kan vi roligt fastslå, når Der Nordschleswiger lancerer et navn, som i øvrigt også har været nævnt på Hockeymagasinets rygtebørs, som også ofte træffer korrekt. Det drejer sig om Gustav Nilsen, der har en fortid i SHL, hvor han har spillet for Timrå i sæsonen 2018/19. Han rykkede ned sammen med klubben og skiftede derefter til Västervik og Almtuna, inden han landede i Hudiksvall, hvor han har spillet de seneste to hele sæsoner.

Hudiksvall eller "Hudik", som klubben bare kaldes i folkemunde, er en traditionel topklub i den tredjebedste række, Hockeyettan, i Sverige, hvor Hudiksvall også var i oprykningsspillet til Allsvenskan, men altså ikke nåede op. 

Ingen kommentarer siger SønderjyskE-direktør Klaus B. Rasmussen, men bekræfter til gengæld, at man forhandler med to andre svenskere, Max Tjernström og Villiam Haag. Især sidstnævnte, der i fjor endte som kaptajn hos SønderjyskE, vil være en populær signing hos de sønderjyske fans, hvis det igen lykkes at sige goddag til Haag. 

 


Herlev-sportschef stadig fortrøstningsfuld Hvem skal have B.T.s Gyldne Fløjte? - her er fire hotte emner