Odense Bulldogs-SønderjyskE 2-6 (1-2,0-3,1-1)
Det blev aldrig "det store slag" som hovedparten af de 2562 tilskuere i Spar Nord Arena havde drømt.
Til gengæld stor der en hel sønderjysk endetribune og jublede lang tid efter kampen var slut i aftes, for SønderjyskE havde slået Odense med sikre 6-2 og erobret tredjepladsen fra hjemmeholdet.
Det begyndte med en første periode, hvor SønderjyskE var en flig bedre end fynboerne.
Formstærke Mathias Borring bragte gæsterne på 1-0, da han smart afventede et par backer og gled forbi, inden han lagde skiven forbi Bergvik i Odense-målet. Kort efter udlignede Kristian Jensen på et "mellem venner og fjender"-trækskud og spillet i første periode var jævnbyrdigt.
Begge hold spilede med fin disciplin indtil Thelin dummede sig ved at lave en udvisning på Borring langt væk fra spillets centrum. Det udnyttede Villiam Haag til plotte målhjørnet ud og score til 2-1 for SønderjyskE.
Anden periode tilhørte gæsterne.
SønderjyskE afviste Odense totalt i 20 minutter og slog selv til den anden vej på fremragende vis.
Godt halvvejs inde i perioden arbejdede Jacob Schmidt-Svejstrup sig til et 3-1-mål, hvor Fredrik Bergvik ikke så helt godt ud.
Den svenske målmand skiftede med Mitch Gillam efter SønderjyskE's 4-1-mål, der var et perfekt udført kontraangreb, hvor William Boysen fandt Gustav Nielsen med en tværpasning. Svenskeren lagde pucken sikkert ind, og det samme gjorde Villiam Haag, da Krag-Christensen serverede en fremragende pasning.
5-1 til SønderjyskE i en anden periode, hvor Kristian Jensen måtte tidligt i bad for en slew foot.
Det blev også 6-1 til gæsterne, da Anton Karlsson fuldendte en forrygende powerplay. Tommy Mucks reduceringsmål sent i kampen var blot kosmetik.
Dermed rykker SønderjyskE op på tredjepladsen i grundspillet á point og synes at være i topform inden Metal Final4 i den kommende uge.