Sidste omgang for turneringsstarten

Der er match i Vojens i aften, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg.

Senest de to hold mødtes i en testkamp, vandt sønderjyderne problemfrit med 7-2.

På det tidspunkt var Rødovre også uden ret mange folk, og derfor kom Sønderjyske relativt nemt til sejren. 

- Vi ser frem til en generalprøve, som vi kommer ind til efter nogle gode træningspas og så ser vi også frem til at møde en modstander, som kommer med energi og som vil ud og prøve sig max af inden grundspillet starter - jeg tror det bliver en god aften i Sydjysk Sparekasse arena, hvor jeg forventer en kamp med masser af energi og god hockey lyder det fra sønderjydernes assisterende træner Erik Vikström.

Der er kampstart 19:00 i Sydjysk Sparekasse Arena.

Uanset resultatet efter ordinær tid, spilles der i morgen 3-3 i overtid og evt. straffeslag - så begge hold får lejlighed til at teste dette af inden sæsonstarten.

Det endelige resultat af kampen vil være resultatet fra ordinær tid (med mindre, at kampen står lige efter ordinær tid, i dette tilfælde er det overtidens resultat der er gældende)

JFM Play er informeret om dette, så streamen kan fortsætte i overtid.

STÆRKE svenske hold tester formen i Holger Danske Arena SæsonPreview: Frederikshavn White Hawks