Svenske Wiklund meldes skadet efter kampen i Odense

Alexander Wiklund er blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet og har været en af SønderjyskE's bedste i den seneste tid. 

Den rutinerede svensker, der kommer fra fem sæsoner i Björklöven, en af de store klubber i Allsvenskan, Sveriges næstbedste række, har lavet 24 point i 36 kampe, men måtte udgå af kampen mod Odense fredag aften.

Det betyder, at Wiklund ikke spiller i aften mod Frederikshavn, og i de kommende kampe. 

- Hvad Alexander Wiklund angår, så kan jeg kun sige at han i hvert fald er ude nogle uger, men jeg ved ikke helt præcist hvor mange, lyder det fra cheftræner Casper Stockfisch, der samtidig giver status på de øvrige skadede spillere i SønderjyskE-truppen:

- Jeg vil jo helst ikke komme nærmere ind på skader, men det er jo ingen hemmelighed, at Jacob Schmidt-Svejstrup desværre er ude resten af sæsonen. Desjardins og Panetta er nok hvad vi vil kalde “dag til dag”, siger Stockfisch. 

SønderjyskE spiller i aften hjemme mod Frederikshavn i en kamp "om syvendepladsen" i tabellen. 


OPTAKT: SønderjyskE Ishockey-Frederikshavn White Hawks OPTAKT: Herlev Eagles-Herning Blue Fox